Eleverne undersøger forskellige former for dyrkningsmaterialer og foretager forsøg og beregninger for at finde den sammensætning, der er optimal for plantevækst i lodrette haver.
Hent elevarket for at se beskrivelsen.
Husk at pointere, at jord ikke et ét materiale, men består af mange forskellige materialer, fx sand, sten, humus, silt, ler osv.
Forsøgsresultaterne afsættes i et koordinatsystem og anvendes som beslutningsgrundlag.
… undersøge, hvordan de forskellige dyrkningsmaterialer kan suge vand op i en jordsøjle i et glas/plexiglasrør.
En vigtig egenskab for alt dyrkningsmateriale, herunder mineraljorden i landbruget, er sammensætningen af forskellige partikelstørrelser (tekstur). Teksturen har stor betydning for dyrkningsmaterialets mulighed for fastholdelse af vand på partiklernes overflade. Gør man partiklernes diameter n gange mindre, vokser den samlede overflade tilsvarende. Er dyrkningsmaterialet for sandet, kan det kun tilbageholde lidt vand og få gødningssalte på partiklernes overflade – er det derimod for leret, kan vand og luft næsten ikke passere gennem materialet, og dyrkningsmaterialet bliver vandlidende og iltfattigt.
Jord er ikke bare jord. Ved at lave en slemmeprøve kan man opdele jorden i forskellige tekstur-klasser. Tekstur er jordens sammensætning fordelt på partikler fx silt, ler og sand.
Det er denne opdeling, der danner udgangspunkt for, hvornår vi kalder noget for sandjord, lerjord, svær lerjord, siltjord el. lign. (se fx nedenstående figur)
Undersøgelseskompetence og perspektiveringskompetence.
Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold og har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktionsforhold.
Eleverne oplever en sammenhæng mellem dyrkningsmaterialets (jordstrukturens) porøsitet og vandgennemstrømning (permeabilitet) og bliver i stand til selv at konstruere en materialesammensætning i forhold til deres ønske om vandgennemstrømning og planternes optagelse af vand og gødningssalte i de lodrette haver.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.