To muskelsystemer samarbejder om urinvejssystemet: Musklerne ved blæren og ved urinrøret. De kan komme på overarbejde, hvis man holder sig.
Byg en model af hjerte og lungers samspil
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Materialer, du skal bruge
- Modellervoks i mindst tre forskellige farver fx et bæger af hver pr. gruppe: Rødt (til arterier og evt. venstre side af hjertet), blåt (til vener og evt. højre side af hjertet) og en tredje farve (til lunger og evt. selve hjertet).
- En trykt model af hjertet og evt. det lille/store kredsløb fx fra lærebog eller fagportal pr. gruppe. Kan evt. være den samme model som ved hjertedissektionen i gang 1. Supplerende tekst på arket der præciserer, hvad opgaven er (se nedenfor).
- En eller flere tuscher pr. gruppe.
- A3-papir til hver gruppe – evt. lamineret, så det er let at få modellervoks af samt kan tegnes og viskes ud på.
Hvordan kan aktiviteten gennemføres?
Der arbejdes samtidigt i to stationer. Fire grupper ad gangen arbejder ved egne gruppeborde med at finde svar på deres spørgsmål. Imens besøger to grupper ad gangen et større bord, hvor de guidet af læreren bygger modeller af hjerte/lunge-samspillet. Hver gruppe har således samlet set ca. 40 minutter ved egne borde og ca. 20 minutter ved stationen med modelbygning.
Varighed: 60 min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper à fx fire.
| Tidsrum | Hvad laver eleverne? | Hvad laver læreren? | |
| Ca. 20 min. | To grupper bygger modeller og forklarer undervejs | Imens: Fire grupper arbejder ved egne borde med at finde svar på deres spørgsmål | Forklarer opgaven. |
| Ca. 20 min. | To nye grupper bygger modeller og forklarer undervejs | Stiller produktive spørgsmål. | |
| Ca. 20 min. | De to sidste grupper bygger modeller og forklarer undervejs | Sørger for at eleverne får lejlighed til at forklare ud fra modellen, de bygger. | |
Lærerens instruktion ved stationen med modelbygningen kan indeholde følgende:
- Forklaring af opgaven, der går ud på at bruge modellervoks til at bygge en model af hjertets og lungernes samspil. Altså hvordan blodet bevæger sig fra hjerte og lunger, retur til hjertet, ud i kroppen og retur til hjertet.
- Opfordring til at gruppens medlemmer hele tiden sætter ord på, hvad de gør, hvorfor de sætter et stykke modellervoks på her eller der, hvad forskellige stykker modellervoks skal forestille osv.
- Opfordring til at tage et billede af gruppens model til senere brug.
Læreren kan udarbejde et ark til støtte for elevernes arbejde, hvori selve opgaven fremgår sammen med en trykt model af hjertet – fx den samme som eleverne evt. brugte i forbindelse med hjertedissektionen i gang 1. Læreren kan evt. bruge nedenstående tekst, hvor der kan sættes en eller flere modeller af hjertet samt det lille og store kredsløb. Denne kan printes i to eksemplarer og evt. lamineres, så der er et forlæg til hver gruppe:
| Byg en model af hjertet og lungernes samspil Brug modellervoks til at lave en model af hjertet og lungernes samspil: Hvordan blodet kommer rundt i det, som vi kalder det lille og det store kredsløb. [læreren kan her indsætte et eller flere billeder fra lærebog eller fagportal med model af hjertet og evt. model af det lille og store kredsløb] Læg modellen på papiret, og skriv på det, hvad der er hvad fx ‘aorta’, ‘venstre forkammer’ osv. |
Undervejs i elevernes arbejde med at bygge en model af hjertet og lungernes samspil kan læreren understøtte eleverne i modelleringsprocessen ved at stille produktive spørgsmål. Det vigtige er, at eleverne bruger modellen til at forklare deres forståelse ud fra. Produktive spørgsmål er beskrevet nærmere i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kan fx være problemfremsættende-, sammenlignings- og ræsonnerende spørgsmål:
|
Hvad kan ellers være rart at vide?
Om at lade eleverne bruge trykte modeller i arbejdet med selv at modellere
Hvis man vælger at lade et ark med en eller flere modeller af hjerte og det lille og store kredsløb være tilgængelig for eleverne i deres arbejde med at bygge modellen, vil disse modeller givetvis blive ret styrende for, hvordan elevernes modeller ender med at se ud. Dette er naturligvis en overvejelse værd.
Ønskes flere frihedsgrader (og dermed højere sværhedsgrad) for en eller flere grupper, kan arket udelades. Ellers kan det indgå, idet det allerede kan forekomme elever ganske abstrakt og derfor svært at forstå, hvordan blodet kommer rundt i dette kredsløb. Mange elever kan have en forforståelse (misforståelse) af, at blodet kan komme rundt mellem højre og venstre side inde i selve hjertet. Denne forståelse kan endda “overleve” et møde med virkeligheden i dissektionen, som i dette forløb ligger forinden modelleringsaktiviteten med modellervokset. Derfor kan det være værdifuldt, at eleverne har korrekte modeller at støtte sig til, når de omsætter deres viden til deres egen model.
Dybest set går modelleringsopgaven ud på at omsætte viden hentet ud af todimensionelle modeller til en tredimensionel model – og ikke mindst bruge denne til at forklare ud fra.
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?
Modelleringsaktiviteten har til formål at få eleverne til at gå et spadestik dybere i deres undersøgelse af, hvordan blodet kommer rundt mellem hjerte og lunger og resten af kroppen ved at omsætte deres viden til en konkret model, de kan forklare ud fra.
Målene med, at eleverne bygger modeller af hjertets og lungernes samspil, kunne således lyde:
- at eleverne opnår viden om hjertets og lungernes indbyrdes sammenhæng
- at eleverne omsætter deres viden om hjertets og lungernes indbyrdes sammenhæng til en konkret model
- at eleverne forklarer deres forståelse ud fra modellen.
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
Relaterede aktiviteter
Lad eleverne undersøge, hvor godt de vasker hænder. Brug denne aktivitet med fluorescerende creme og UV lygter til at illustrere bakterier og håndhygiejne.
- Grundskole
Vi ved alle, at det kan være farligt at opholde sig i ekstrem kulde. Hollandske Wim Hof, kendt som The Iceman, har 26 verdensrekorder i at opholde sig i bidende kulde, men hvordan kan han det?
- Grundskole
Eleverne skal ud i naturen og bruge deres sanser. Hvordan er det at være blind? Bliver de andre sanser bedre?