Sygdomsfremkaldende bakterier, harmløse og gavnlige bakterier. Hvad er hvad? Eleverne arbejder med en svær faglig tekst og uddrager pointer samt faglige ord.
Brug arket her som elevark. Forstør gerne printet op, så det bliver mere læsevenligt.
Læs teksten som er en svær, faglig tekst. Brug de metoder I har lært, til at læse faglig læsning, og notér de naturvidenskabelige faglige ord ned. Efter I har læst teksten, diskuterer I pointerne i grupper.
Bakterier er nok mest kendt for at kunne gøre os syge.
Det er fordi, mange alvorlige sygdomme skyldes bakterier: Madforgiftning, blodforgiftning, kolera, tyfus, pest, stivkrampe, tuberkulose, lungebetændelse, meningitis, mavesår, paradentose, rosen, papegøjesyge, legionærsyge, diarré, børnesår, kønssygdomme og meget mere…
Bakterier kan nemlig producere stoffer, der er giftige for os. Det gør de for selv at overleve og udvikle bestanden. Disse giftstoffer (toksiner) kan ødelægge menneskets celler og væv eller give betændelse og feber. Selv harmløse bakterier kan være livstruende, hvis de havner det forkerte sted i kroppen. Det er fx derfor, vi skal vaske hænder, når vi har været på toilettet.
Sygdomsfremkaldende bakterier har millioner af liv på samvittigheden. Da Den Spanske Syge, som er en voldsom influenza, hærgede i 1918, fik mange mennesker lungebetændelse. Det kostede livet for ca. 20 millioner mennesker alene i Europa og USA.
Lægevidenskaben har opnået gode resultater i kampen mod mange sygdomsfremkaldende bakterier. Af samme grund er de bedst undersøgte bakterier dem, der gør os syge. Bakterier, der kan gøre os syge, hedder patogene bakterier. Patogen kommer fra det græske pathogeneia og betyder noget i retning af “årsag til l lidelse”. Men patogene bakterier udgør kun en lille del af alle de bakterier, der findes i verden.
De harmløse bakterier, forårsager ikke sygdom, men gavner os. Det gælder fx mange af de bakterier, vi har i vores mave/tarm-system. De sørger for, at fordøjelsen fungerer, som den skal. Eller det kan være hudbakterier, som beskytter os mod skadelige påvirkninger udefra. Det kan være skadelige bakterier, som hudbakterierne bekæmper. Det gælder fx Staphylococcus aureus.
Bakterier udfører mange nødvendige og gavnlige funktioner, og der forskes meget i mulighederne for at anvende bakterier i fx produktionen og konserveringen af fødevarer.
Bakterier anvendes også i produktionen af lægemidler til bekæmpelse af sygdomme. Antibiotika og insulin er eksempler på lægemidler, hvor virkestofferne er produceret af harmløse bakterier og gærceller. Der forskes desuden i at anvende flere bakterier som bekæmpelsesmidler og plantevækstfremmere inden for jordbrug og til at rense forurenet jord og drikkevand.
Mange forskellige bakterier indgår i naturens kredsløb – de holder simpelthen naturen i gang. Deres evne til at nedbryde stoffer kan udnyttes teknologisk – fx til rensning af spildevand.
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Masseeksperiment 2018: Jagten på de gode bakterier. Masseeksperiment er en aktivitet, hvor eleverne arbejder med autentiske problemstillinger med relevans for deres egen hverdag eller samfundet. Mange tusinde elever deltager hvert år i Masseeksperiment, som altid resulterer i spændende ny viden.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)