Gå til hovedindhold

Temaside om de nye faghæfter 2019

Baggrund

I 2017 foreslog den daværende undervisningsminister Merete Riisager en lempelse af fælles mål, der blev vedtaget i december 2017 og som har været gældende siden marts 2018.

Af den fremgår det:

Med lempelserne af bindinger i regelsættet om Fælles Mål fastholdes fagenes formål og de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, som bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. De overordnede faglige mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, vil dermed være det samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil.

Læseplanerne bliver vigtigere

Lempelsen betyder, at hierarkiet i de dokumenter, der beskriver undervisningen i grundskolen, nu ser således ud:

Efter indførslen af lempelserne blev der nedsat en rådgivningsgruppe, der formulerede fem pejlemærker for arbejdet med lempelserne. Disse pejlemærker blev grundlaget for læseplaner og undervisningsvejledninger i fagene.

Pejlemærker

  1. Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler 
  2. Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål
  3. Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven
  4. Faglige mål som central didaktisk kategori 
  5. Styrkelse af den professionelle dømmekraft

Find læseplanerne her

I august 2019 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet de nye faghæfter. Find faghæfterne på EMU under de enkelte fag her.