Gå til hovedindhold

Alle arrangementer er aflyst eller ændret

Gymnasielærer mødes på Big Bang 2019 - ©Astra - Foto: Thomas Evaldsen

Kære deltager i en eller flere af Astras arrangementer

Vi tager vores gæsters og ansattes helbred og sikkerhed meget alvorligt. Derfor har vi aflyst eller ændret alle vores udadvendte aktiviteter: Big Bang-konferencen, science camps, Science EXPO, netværksmøder mm. 

Begivenheden Science EXPO er aflyst, men selve Unge Forskere-konkurrencen 2020 er IKKE aflyst. Vi arbejder på højtryk på at finde en elektronisk løsning. Deltagere, lærere og jurymedlemmer vil løbende modtage information på mail, når vi er klar med udmeldinger om konkurrencens videre forløb. Vi forventer at afholde Naturvidenskabsfestival i samme format, som vi kender den. Masseeksperiment om Indeklima er flyttet til 2021, men der arbejdes på højtryk for at finde et erstatningseksperiment til 2020. Følg med i udviklingen på masseeksperiment.dk

Netværksmøderne for naturfagsvejledere, naturvidenskabskoordinatorer og naturfagskoordinatorer er ændret til virtuelle møder eller udskudt. Deltagerne til disse møder har fået mere information tilsendt direkte pr. email.

Vi følger hele tiden alle anbefalinger fra de offentlige myndigheder, og vi gør os umage med at finde de bedst mulige løsninger. Vi håber på jeres forståelse for, at der kan gå lidt tid inden I hører fra os igen. Hold jer opdateret om eventuelle ændringer på vores hjemmeside.

Pas rigtig godt på hinanden og ikke mindst alle dem, der har et særligt behov for ekstra hensyn! Vi glæder os til at se jer alle sammen, når verden er blevet lidt mere normal igen.