Grubletegning - Smeltende is

Kort beskrivelse

Tal om vægt og massefylde ud fra denne grubletegning om smeltende is.

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge, hvad der sker med isens vægt, når isen smelter til vand, ved at veje en given mængde is før og efter det er smeltet. Ændres vægten? Ændres rumfanget (volumen)? Ændres massefylden (densitet)? Hvis ja, hvordan ændres vandets massefylde i forhold til temperaturen? Hvad sker der når andre væsker fryser? Har andre væsker de samme egenskaber som vand?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Man kan nemt blive forvirret, når man taler om forskellene mellem vægt og massefylde. Is har en mindre massefylde end flydende vand, hvilket er grunden til at is flyder. Når is smelter ændres vægten ikke. 10 g is smelter og bliver til 10 g vand. Men massefylden ændres, når isen smelter. 10 g vand fylder mindre end 10 gram is (rumfanget bliver mindre), derfor må isens massefylde være mindre end flydende vand. Kan I forklare, hvorfor isbjerge er meget større under end over vandet? Hvordan kan fisk overleve om vinteren, når overfladen er frosset til is?

Grubletegninger med samme tema

Alle grubletegningerne indgår i samlinger af 10 tegninger. De kan bruges enkeltvis eller til at belyse flere sider af det samme tema.

Herunder kan du hente en powerpoint-præsentation, som indeholder alle de grubletegninger, som har hænger sammen med "Smeltende is".

Skip to content