Gå til hovedindhold

Japan - naturen, kulturen og energiens kræfter

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tsunamien, og den efterfølgende atomkraftulykke på Fukushima atomkraftværket, som ramte Japan i 2011.

Hvordan opstår en tsunami? Hvordan kan man beskrive det japanske samfund ud fra geografiske temakort og hjemmesider? Hvilke ressourcer har Japan? Hvorfor mon Japan har atom-kraft?  Hvordan virker en reaktor? Hvorfor er det farligt, hvis et a-kraftværk bryder sammen? Hvordan virker stråling?

I forløbet indgår film, fælles undervisning, forsøg, gruppeopgave omkring selvvalgt delemne.

Nøglebegreber: pladetektonik, ressourcer, demografi, a-kraft, stråling, henfalds- og halveringstidtid, mutation, tilpasning og evolution

Forsøg: henfaldstid, baggrundsstråling og hvad der skal til for at stoppe henholdsvis alfa- beta- og gammastråling.

Læringsmål

Eleverne skal lære om, hvordan naturgrundlaget i og omkring Japan påvirker livsbetingelserne - både over tid og når en katastrofe indtræffer.  Efter forløbet skal eleverne være i stand til at:

  • beskrive hvordan naturens kræfter påvirker landskabet og dyrelivet
  • forklare hvordan de tektoniske plader omkring Japan arbejder og konsekvenserne deraf
  • benytte atlas og elektroniske statistiske opslagsværker til at beskrive Japan og det japanske samfund ud fra geografiske parametre som f.eks. demografi, ressurser, energiforsyning, befolkningstæthed, klimatiske forhold, topografi
  • beskrive hovedtræk ved Japans energiforsyning
  • forklare hvordan a-kraft virker og hvordan det kan påvirke miljøet
  • gøre rede for modeller og simulering som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, f.eks halveringstid
  • planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr og under sikkerhedsregler for arbejde med radioaktive prøver og formidle resultaterne i form af forsøgsrapporter
  • forklare hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som mutation, variation og selektion.
  • selvstændigt søge oplysninger om et delemne indenfor konsekvenser af tsunamier og a-kraftulykker og formidle den viden mundtligt
  • skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer
  • evt. lave disposition til kommende prøve

Faglige og pædagogiske problemstillinger

Fagene geografi, fysik og biologi bidrager med hver deres faglighed til at  give forklaringer på, hvordan Fukushima-ulykken kunne ske, hvorfor det japanske samfund benytter a-kraft som energikilde og beskrive nogle af de konsekvenser ulykken har haft og kan få i fremtiden. Undervisningen kan evt. varetages af 3 forskellige faglærere. Det er naturligvis centralt, at elever oplever at fagene 'spiller sammen'. Dette kan styrkes ved at lærerene udarbejder et fællles mini-kompendium med opgaver, øvelsesvejledninger, links mm og at de bruger de samme fagudtryk, figurer osv.

I forløbet tilegner eleverne sig både helt ny viden og anvender viden og arbejdsmetoder, som de kender fra tidligere. Den kendte viden sættes her ind i nye sammenhænge. Man kan sige, at der er kendt stof, som 'fører ind' i emnet og nyt stof, som 'fører ud' af emnet. Vi forstiller os, at eleverne allerede har et godt kendskab til og erfaring med at beskrive et lands geografiske og kulturelle forhold. Eleverne har også en baisviden om evolution og tilpasning. Derimod vil f.eks. fysikforsøgene med henfald og ståling være nyt stof for eleverne. Det er især muligt for lærerne at formulere mere åbne opgaver indenfor de områder, hvor eleverne arbejder med kendt stof. 

Arbejdsformer kan tilpasses den aktuelle klasse.

Forslag til organisering:

Forløbet består af 4 dele. Der arbejdes først med Japans geografiske og kulturelle forhold (del 1). Her bruges alle skemalagte fysik/kemi, biologi og  geografitimer. Derefter arbejdes der sideløbende med  et selvvalgt emne om konsekvenserne af tsunamien eller a-kraftulykker (del 2) og med a-kraft (del 3). Fysikforsøgene kræver et fysiklokale (del 3). Disse forsøg kan udføres i de skemalagte fysiktimer. I de skemalagte biologi-og geografitimer arbejdes med selvvalgt emne (del 2). Indholdet i de 4 dele skitseres i filen Forslag til organisering.

 

Tidsrammen for forløbet

Forløbet strækker sig over ca. 6 uger hvor eleverne har 5 timer i fagene om ugen.

Forløbet tænkes placeret i slutningen af 8. klassetrin eller på 9. klassetrin.

Aktiviteter/arbejdsmåder

Filmene spiller en central rolle i undervisningeforløbet. De danner en fælles reference for den videre undervisning og formidler viden visuelt.

Forløbet indledes med en film om Japans natur, 'Livskraften på vores muterende planet 6'. Filmen kan streames eller købes hos det lokale CFU.
I filmen ser man bl.a., hvordan Japans natur er forandret över tid og hvordan dyrelivet er tilpasset de forskellige nicher.

Eleverne arbejder derefter med at beskrive det japanske samfund ud fra geografiske vinkler. Se del 1 i filen Forslag til organisering. Her kan f.eks. arbejdes i makkerpar eller mindre grupper.

'A-kraft til tælling' er en lille samling af film, som har været vist som tema på DR2. Filmene kan streames eller købes hos det lokale CFU. Her besøges et atomkraftværk i Finland. Eleverne ser her, hvordan et a-kraftværk er opbygget, og hvilke forholdsregler der tages for at hindre ulykker. En af de andre film viser, hvordan der ser ud omkring det forulykkede Tjernobyl-atomkraftværk. I filmen kan eleverne se, hvordan dyrelivet har udviklet sig i den forladte sikkerhedszone omkring værket. Eleverne får gennem filmene kendskab til a-kraftværker, deres formål, sikkerhedsforanstaltninger, vurdering af risici for ulykker, a-kraft, afkøling mm. Den viden er et vigtigt fundament, når de skal forstå, hvad der skete og stadig sker omkring Fukushima-ulykken.

Fysikforsøgene omhandler stråling og henfald. Se del 3 i filen Forslag til organisering. Eleverne får viden om og erfaring med alfa- beta- og gammastråling, samt med henfald og halveringstider. Eleverne får samtidig en viden om fissionsprocessen, en reaktors opbygning og hvordan strøm produceres på et A-kraft værk.

Det selvvalgt delemne giver eleverne mulighed for selv at fordybe sig i et emne, som de er nysgerringe overfor. Her er der friere rammer mht arbejdsform, men arbejdet og emnet skal kunne præsenteres for klassen. Se del 2 i filen Forslag til organisering.

Det er vigitgt, at eleverne opnår sammenhæng mellem de delelementer, som de arbejdet med. Derfor skal de lave en præsentation, der viser de sammenhænge, som de har lært ved at arbejde med undervisningsforløbet.

Se del 4 i filen Forslag til organisering. Forløbet kan yderligere evalueres med forsøgsrapporter og test.

Muligheder for undervisningsdifferentiering

Under arbejdet kan man bruge tekster fra Fysikfaget.dk www.fysikkemifaget.dk, Biologifaget.dk www.biologifaget.dk og Geografifaget.dk www.geografifaget.dk  Eleverne kan her vælge mellem let og svær tekst. Brug af hjemmesiderne kræver abonnement.

Eleverne udarbejder en selvstændig opgave til præsentation på klassen. Her kan man som lærer vælge forskellige strategier i forhold til undervisningsdifferentiering. Man kan tilpasse

  • Sammensætning af grupperne ud fra lærens/lærernes baggrundsviden om de enkelte elever.
  • brug af CD-ord til oplæsning.
  • Tage foto til rapport og bruger film og billeder i sin præsentation.
  • Varierede krav til resultater, og antal af øvelser.
  • Mulighed for at elever med særlige forudsætninger og interesse kan gå i dybden med opgaverne.