Gå til hovedindhold

Der er bakterier overalt - også i mad!

(c) Microrao  [CC BY-SA 4.0], WikiMedia Commons

Viden om bakterier og aktiviteter med podning, madlavning og påvisning af colibakterier.

Aktivitetsvejledning

Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet 'De skide bakterier'.

Aktivitet 1 - Podning af bakterier fra jeres omgivelser

Bemærkning til underviseren:
Dette forsøg kan vinkles på mange måder. I kan fx undersøge, om der er bakterier på mønter, mobiltelefoner, betalingskort, dørhåndtag, fingre - find selv på flere. Princippet er meget enkelt: I trykker den pågældende genstand mod agarfladen i petriskålen, lukker låget igen, og stiller petriskålen i varmeskab natten over ved 37 grader.

De er så små, at de ikke kan ses! Man er derfor nødt til at ’dyrke’ dem, så den enkelte bakterie deler sig igen og igen og laver en klon af sig selv - det kaldes en koloni. I løbet af 1-2 døgn under gode forhold er kolonien blevet så stor, at den kan ses med det blotte øje.

Prøv at sætte nogle petriskåle i forskellige lokaler ude og inde og se, hvor mange bakterier der lander på dem.

Det skal I bruge (pr. gruppe):

  • 5-10 petriskåle med agar
  • 1 plastpose (almindelig frysepose)
  • 1 rulle tape

Sørg for, at petriskålene er lukkede hele tiden, undtagen når I vil undersøge luften. Her sætter I petriskålen på bordet/gulvet eller et andet passende sted. Tag låget af, og lad petriskålen stå i 60 sekunder. Læg låget på igen.

Tag en ny petriskål, og gør det samme på den næste lokalitet, I vil undersøge. Fortsæt, til I har
anvendt alle petriskålene. Stabl dem oven på hinanden, hold stablen samlet med et stykke tape, og kom så stablen ned i en frysepose. Luk fryseposen, og sæt den i varmeskab ved 35°C, hvis I har sådan et. Hvis ikke, så lad posen stå ved stuetemperatur på et beskyttet sted, men ikke i direkte sol.

I varmeskab vil I kunne se bakteriekolonier efter 24-48 timer, ved stuetemperatur tager det
måske 48-96 timer, før I kan se kolonierne.

Aktivitet 2 - Mad med bakterier

Sauerkraut eller bare ’kraut’:

De aktive mælkesyrebakterier ved fremstilling af suaerkraut forekommer naturligt som
Lactobacillus plantarum og Lactobacillus mesenteroides. De findes overalt, og vi har på dem på huden. Det udnytter vi her, når vi skal lave vores egen sauerkraut.

I skal bruge:

  • hvidkål
  • salt
  • plastbæger med låg

Sådan gør I:

  • Snit hvidkålen fint og kom 3,0 g salt/kg kål i.
  • Ælt/massér kålen grundigt med hænderne i en stor, ren skål, så saften presses ud af kålen. Ved æltningen bliver cellevæggene i kålen ødelagt. Der skal æltes så længe, at kålen er dækket af den væske, der er presset ud!! Det kan snildt tage 15 minutter, måske mere.
  • Overfør nu kålen til plastbægeret (husk ordentlig hygiejne stadigvæk). Pres den sammen, og hæld væsken over, til kålen er dækket. Under væskeoverfladen er der nu ingen ilt. Det kalder man anaerobe forhold. Det er nødvendigt, for at den rigtige fermenteringsproces kan gå i gang.
  • Læg låget på, men pres det ikke fast. Der dannes kuldioxid under fermenteringen, og den må gerne kunne slippe ud.
  • Lad den stå 3-7 dage ved stuetemperatur.
  • Smag på den undervejs. Jo længere tid, der går, jo mere syrlig bliver den.

Sauerkrauten kan derefter opbevares i køleskab (nu med tætsluttende låg), til man skal bruge
den - den holder nemt et halvt år. Læg evt. nogle skoldede peberkorn eller enebær ved.

A: Hvorfor skal peberkornene mon skoldes først? 
B: Tegn processen - hvad er det der sker, og hvorfor?

Aktivitet 3 - Hjemmelavet yoghurt

Bemærkning til underviser:
Man kan købe starterkulturer til yoghurt, dvs. tørrede bakteriekulturer, som tilsættes den
forberedte mælk, men man kan også fremstille yoghurt uden disse bare ved at bruge noget
yoghurt naturel - det er lidt det samme, som når man bager med surdej: Man gemmer altid lidt af dejen til næste portion!
Køber man starterkulturer, er det som regel den mælkesyrebakterie, der hedder
Bifidobacterium bifidum, man modtager, men der findes andre bakterier, fx Lactobacillus
bulgaricus (hvor mon den stammer fra?), som er fuldt ud lige så gode.
I kan jo prøve begge.

Det skal I bruge:

  • 1 liter økologisk mælk
  • 2-4 kapsler/1 tsk. mælkesyrebakterier, der indeholder Lactobacillus bulgaricus og/eller Streptococcus thermophilus (kan bl.a. købes i helsekostbutikker) eller 1 dl økologisk yoghurt naturel.

Sådan gør I:

  • Varm mælken op til lige under kogepunktet i en gryde, og tag gryden af varmen.
  • Lad mælken køle af, til den er fingervarm. Det vil sige, at du kan holde din finger i mælken i 10 sekunder uden at sige av ... eller have lyst til det.
  • Pisk mælkesyrebakterierne eller yoghurt naturel ud i mælken.
  • Nu er hemmeligheden at holde mælken ved kropstemperatur (omkring 37°C) de næste 12-24 timer, mens mælkesyrebakterierne syrner den.
  • Sæt den i varmeskab (hvis I har sådan et), eller stil gryden ind i en ovn ved allerlaveste varme med ovndøren på klem natten over.
     

Aktivitet 4 - Er der colibakterier i badevandet? I vandhanevandet?

Bemærkning til underviser:
Du skal indkøbe fx Envirocheck brugsklare sticks, der kan påvise coli-bakterier. Envirocheck kan købes hos Skolebutik.dk, men der er også andre leverandører. Der følger en mere præcis vejledning i brugen med produktet.

Envirocheck-sticks kan også bruges til hurtige undersøgelser af fx bakterier i kød mm. - her trykker man den agarbeklædte side af stick'en ned mod den fødevare, man vil undersøge, og stikker den derefter tilbage i prøveglasset. Det er meget enkelt at have med at gøre.

Det skal I bruge:

  • Sticks til påvisning af colibakterier
  • Vandprøver fra forskellige kilder

I kan undersøge fx badevand for colibakterier ved at bruge sticks, der kan påvise colibakterier. Dyp sticks i de vandtyper, I vil undersøge, sæt dem tilbage i de prøveglas, de leveres i, og stil dem i varmeskab. Efter 1-2 døgn kan antallet direkte aflæses.

Prøv også at ...

undersøge andre ting: vandhanevand, salt i skåle på restauranter, hakket kød osv.