Gå til hovedindhold

Du er skabt af stjernestøv- fra Big Bang til menneskets oprindelse

Inspiration til fællesfaglig forløb

OBS! Udviklet til Fælles Mål 2009

Dette undervisningsforløb er et tværfagligt projekt, hvor fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Hvor kommer vi fra – og hvor skal vi hen? Hvad kommer vi af – og hvordan kan man vide det? Hvornår og hvordan går jorden under?

I dette projekt tager vi fat på livets helt store spørgsmål: Hvordan opstod Universet – hvad er en stjerne, en stjernehob – hvorfor skinner solen, og hvorfor skinner månen egentligt ikke? Hvad er en galakse, og er det rigtigt, at vores kun er en af mange, og at de bevæger sig?  Hvad er en rød dværg, en hvid kæmpe, et sort hul? Hvad er en meteor og en asteroide? Hvordan blev Jorden skabt, og hvor længe er det siden? Hvordan ser der ud på de andre planeter i vores solsystem? Hvornår opstod livet på Jorden, og hvordan så det ud? Hvorfor er der ikke længere dinosaurer på Jorden? Hvorfor er der dyrearter der uddør, og andre der opstår? Kan man sige, at vi nedstammer fra aberne, og har man fundet the missing link? Hvor længe vil der være mennesker på Jorden? Vil Jorden bestå altid? Vil Solen? Hvorfor ikke? Kan vi bo og overleve andre steder i rummet? Hvordan rejser vi i rummet? Har der været mennesker på månen? Bor der andre væsener på Mars? Er der andre derude?

Fag der indgår i undervisningsforløbet

Fysik/kemi, geografi og biologi. Kristendom kan evt. indgå i forløbet.

Klassetrin

7. klassetrin. Kan afvikles for flere parallelklasser på en gang.

Omfang

Kan afvikles over 2 uger (optimalt 25 lektioner pr. uge) som projektarbejde (Forløbet kan også afvikles i ugentlige lektioner over en længere periode). Første uge bruges til fælles introduktion af stofområdet, der udvikles fælles faglige begreber, læses stof fra grundbøger og der arbejdes med små forsøg. I denne periode tager man også på de valgte ekskursioner. Anden uge bruges på selvstændigt projektarbejde, hvor eleverne gruppevis fordyber sig i et udvalgt tema. Se Bilag. Projektmanual/udvalgte temaer der kan vælges imellem. Afsæt 6-8 lektioner til elevfremlæggelser. Eleverne præsenterer gruppevis deres valgte tema, som de har arbejdet med gennem ca. 12 timer.

Biologi

Eleverne får et kursus i, hvad evolutionsteorien går ud på, og hvordan Darwin fik ideen til sine teorier om arternes oprindelse. Hvordan opstod livet på Jorden? Hvornår opstod det? Hvornår kan vi sige, at noget er levende? Hvad skal der til, for at livet kan opstå? Sker det helt af sig selv - eller? Hvordan så de første mennesker ud? Hvordan har mennesket udviklet sig gennem tiderne?

Fysik

Her tages afsæt i astronomiens verden. Af fælles stof indgår også teorien om Big Bang, og vores galakses og solsystems dannelse. Eleverne skal måle afstande, så de får en ide om afstandene i Solsystemet. Eleverne skal lære, hvordan man forklarer sit verdensbillede med modeller. Derfor skal eleverne bygge en model af et universets mange fænomener. Eleverne skal præsenteres for spændende bøger og opleve et udvalg af de mange spektakulære film der er produceret om temaet. Eleverne skal læse uddrag af bogen ”Vi og vores omverden”, der handler om solsystemet, månen og universet. Filmen "Den kosmiske rejse" der kan ses på Planetariet, indgår i undervisningsforløbet.

Geografi

Eleverne bliver introduceret til teorierne om Jordens tilblivelse og tidlige udvikling og hvordan forholdene for livet på Jorden har ændret sig gennem tiden. Eleverne bliver præsenteret for klimaforandringerne på Jorden gennem tiden. Eleverne får et indblik i Jordens geologiske historie og et kendskab til nogle af de vigtigste geologiske tidsaldre.

Kristendom. Faget kan evt. indgå
Man kan vælge at inddrage skabelsesberetningen, som den bliver fortalt i kristendommen, jødedommen, Islam og Buddhismen. Her kan opmærksomheden henledes på, hvordan skabelsesberetningerne både har ligheder og forskelle med  teorien om Big Bang. Man kan også her med fordel inddrage diskussionen om livet har udviklet sig gennem evolutionen, eller livet skal forstås som "intelligent design", der er en udbredt opfattelse i kristne fundamentalistiske miljøer, f.eks. i USA.

Inddragelse af elever

Der arbejdes både med fælles stof, udvalgt af lærerne, og et selvvalgt tema. Temaet har en overordnet overskrift, men der er mulighed for at vinkle temaet efter elevernes egne interesser og abstraktionsniveau.

Læringsmål

  • At eleven forstår hvordan mennesket i virkeligheden er skabt af grundstoffer der er opstået ved Big Bang
  • At eleven kan anvende modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid
  • At eleverne kan lave en præsentation og bruge IT til informationssøgning og formidling af viden.
  • At eleverne forstår hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og de naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling.
  • At eleverne kan redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling, og at de kan give eksempler på forskellige arters tilpasning i bygning, funktion, og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser.

Faglige og pædagogiske problemstillinger

Eleverne får meget ud af fordybelsen i deres eget selvvalgte tema, som efterfølgende skal fremlægges for klassen. Men hvor meget får den enkelte elev ud af de andre gruppers fremlæggelser? Her bør man overveje hvordan tilhørerne aktiveres. Dette kan gøres ved at den fremlæggende gruppe som en del af deres fremlæggelse udarbejder 10 opmærksomhedsspørgsmål, som udfordrer tilhørernes evne til at lytte og forstå indholdet i fremlæggelsen, eller man kan overveje respons-grupper, hvor en anden gruppe er ansvarlig for at stille uddybende spørgsmål til fremlæggelsen, og kommentere denne.

Det at eleverne arbejder eksemplarisk med et undertema, forpligter os som lærere til at skærpe opmærksomheden på at eleverne får delt deres viden med hinanden.

Man skal som lærer gennem vejledningen af de enkelt grupper være opmærksom på, at eleverne bliver bevidstgjort om, hvilke læringsmål de tilegner sig gennem hele projektforløbet. Enten gennem vejledningssamtaler eller en formaliseret evalueringsform. Her kan man med fordel anvende begrebskort, mindmaps, eller evt.logbøger.

Aktiviteter/arbejdsmåder

Eleverne vælg blandt nedenstående temaer om Universets og livets udvikling.

  • Hvad består universet og solsystemet af?
  • Hvordan er livet på jorden opstået?
  • Hvordan udforsker vi livets opståen og rummet derude?

Eleverne udarbejder et oplæg for klassen, hvor de forklarer et af de naturfaglige begreber og sammenhænge der beskriver et af de 3 vigtige spørgsmål. Eleverne skal vælger en præsentationsform, som så vidt muligt engagerer publikum med debat, spørgsmål og aktiviteter. Eleverne skal endvidere bygge eller vise en opstilling eller model, der forklarer deres naturvidenskabelige emne. Eleverne skal forklare, hvad der undrer dem, hvordan de har undersøgt det, og hvad de nu er blevet klogere på. Eleverne undervises løbende i, hvordan en naturvidenskabelig model kan fremstå.
Det er vigtigt, at eleverne gennem forløbet formulerer sig i sit eget sprog.

Eleverne behandler deres tema på baggrund af de spørgsmål der måtte opstå, og det der undrer dem mest.

Eleverne noterer deres spørgsmål ned og søger svar, laver præsentation hvori der indgå en model, der hjælper til at forklare og præsentere, hvad de har fundet ud af.

Muligheder for undervisningsdifferentiering

Først og fremmest er det vigtigt, at eleverne gennem det selvstændige emnearbejde vælger ud fra deres egen undren og interesse. Det skal dog bemærkes, at de undertemaer, der præsenteres i elevmaterialet, i sig selv har en stor spredning i abstraktionsniveau, afhængigt af hvilket tema, den enkelte elev eller elevgruppe vælger at arbejde med. Eleverne bør rådgives til at vælge temaer, der passer til deres aktuelle faglige og kompetencemæssige niveau.

Eksempelvis stiller temaet Big Bang og sorte huller et helt andet krav til abstraktionsniveau hos eleverne, end temaet: "Planeterne i solsystemet".


Læremidler (boglige-, netbaserede- og laborative læremidler, it-værktøjer, mv.)

Vi og vores omverden, Ny fysik og kemi s. 36-80, Ejvind Flensted –Jensen m.fl., Gyldendal 1999

Ny Biologi 4,  Det levendes udvikling s. 4-17, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal 1999

Evolution En bog om livets udvikling på Jorden, Stephen Webster, Forlaget Carlsen 2001

Skabt af Stjernestøv, Anja C. Andersen, Forlag Malling beck 2001. Vær opmærksom på, at bogen indeholder svære begreber for eleverne.


Brug af det omgivende samfund/ ekskursionsmuligheder

Planetariet, København: Den permanente udstilling samt filmen ”Den kosmiske rejse”

Rundetårn, København: besøg på Observatorium, introduktion til Tycho Brahe og Ole Rømer

Geologisk Museum, København: meteoritter

Statens Naturhistoriske Museum, Zooologisk museum, København. Skoletjenestens 2 timers undervisningsforløb: Evolutionens byggesten

Kommunikation med faget – faglig læsning og skrivning

Emnets fagtekster i undervisningsbøger og på web-sites kan være ret svære for 7. klassetrin og fyldt med nye ord og begreber.

Eleverne vil typisk have forforståelse og viden om emnet på vidt forskellige niveauer, men alle elever vil kunne have gavn af en fælles udfoldning af centrale begreber, inden de går over til det  mere selvstændige arbejde i de enkelte lektioner, dette vil øge det faglige udbytte af teksterne væsentligt.

Centrale begreber tages op i klasseundervisningen, her kan man med fordel bruge både den fælles tavle, begrebskort samt  også peer to peer metoder for at få sat væsentlige begreber som: Hvad forstås ved begrebet evolution? Hvad er en stjerne? Hvad er Universet? hvad er arvemateriale?

Udvalgte sider i fagteksterne gennemgås på klassebasis, så de enkelte strukturer træder frem, overskrift, tekstbokse, ordforklaringer, rubrikker, modeller, tabeller, illustrationer.

Her kan man komme ind på, at modeller altid afspejler udvalgte dele af virkeligheden, og at man specielt når man taler om Universets store afstande og også om evolution over millarder af år, er nødt til at manipulere med størrelsesforhold for at få det hele med.

Eleverne skal ved fremlæggelsen af deres tema mundtligt kunne gøre rede for de fagbegreber de anvender. Eleverne skal endvidere præsentere en egenproduceret model.

Eksempler på relevante modeller kunne være: 

En model af et måneladningsfartøj: hvordan er et sådant bygget op? Hvordan bor austronauterne under en rumrejse?

En model af en stjerne; Hvordan er den bygget op? Hvordan fungerer forbrændingsprocesserne?

En model af menneskets udvikling fra abe til Homo Sapiens -  en udviklingsrækkefølge tegnet på stort papir i rigtige størrelsesforhold

Evaluering og perspektivering

Den enkelte elev evalueres på deres forståelse af fagbegreber og evne til at redegøre for naturfaglige problemstillinger, samt deres evne til at formidle stoffet dels mundtligt, og dels  gennem deres visuelle præsentation en egenproduceret model samt IT præsentation (f.eks. Powerpoint, Prezi eller Photostory) Se bilag. Evalueringsark.

Perspektivering. Først og fremmest giver undervisningen eleverne en forståelse af et holistisk verdensbillede, samt at man kan skelne mellem tro, holdninger og videnskab. Naturvidenskaben har også sine begrænsninger, og ubesvarede spørgsmål. 

Eleverne får forståelsen af, hvad man kan bruge en model til.

Eleverne får gennem forløbet også et indtryk af, hvorfor man forsker, hvad der kan være interessant at forske i, og hvilke problemer forskningen kan bruges til at løse.