Gå til hovedindhold

Din mad - hvor kommer den fra, hvad indeholder den, og hvad bliver den til?

Inspiration til fællesfaglig forløb

OBS! Udviklet til Fælles Mål 2009

Et undervisningsforløb om hvordan elever kan arbejde med madens sammensætning og sundhedsmæssige betydning.

Forløbet er organiseret som projektorienteret undervisning med fokus på tilegnelse af de naturfaglige kompetencer. Ifølge rapporten "Fremtidens Naturfaglige Uddannelse" fra Undervisningsministeriet 2003 er naturfaglig kompetence defineret ved det at have viden om, kunne forstå, udøve, handle og tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab, og teknologi i den mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse indgår – eller kan komme til at indgå. IBSE ( inquiry based science education) didaktikken støtter elevens kompetenceudvikling indenfor naturfagenes arbejdsmåder og tankegange gennem fire trin:

  1. Udforske
  2. Undersøge
  3. Vurdere og konkludere
  4. Kommunikere

Forløbet indledes med en uges arbejde med forforståelse af madens sammensætning, dens sundhedsmæssige betydning, energiomsætning og interessemodsætninger i forbindelse med bæredygtig udvikling. De forskellige områder af emnet belyses gennem faglig læsning og øvelser. ensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning  

De sidste to uger arbejder eleverne projektorienteret i grupper med et af følgende fem emner:

  1. Svinebaron eller bonderøv?
  2. Et døgn i dit liv – dit energiregnskab
  3. Bliver du, som du spiser?
  4. Hvad er der i?
  5. Fastfood eller gourmetmad?

De tre første er beskrevet i vedhæftede dokumenter – de to sidste forslag er til inspiration.

Formålet er, at eleverne bygger videre på, hvad de lærte i den første uge ved at anvende naturfagenes arbejdsmåder og tankegange, og dermed skaber de ny viden. Eleverne skal i grupper selvstændig undersøge det emne, der interesserer dem. Det er her, de kan dokumenterer deres naturfaglige kompetencer .

Læringsmål

Efter forløbet er det målet, at eleverne skal kunne:

  • vurdere og formidle viden om sammensætning i den mad du spiser, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning
  • vurdere og formidle viden om fordele og ulemper ved forskellige produktionsformer i landbruget
  • fremstille grafisk afbildninger og præsentationer
  • formidle resultater af arbejdet med narturfaglige problemstillinger

Faglige og pædagogiske problemstillinger

Indsamling af data for et døgns kost samt energiforbruget kan være grænseoverskridende for nogle elever. De kan i stedet analysere en diæt eller en slankekur.

Inddragelse af elever

Eleven vælger sit delemne indenfor emnet ”Din mad - hvor kommer den fra, hvad indeholder den, og hvad bliver den til”, der giver mulighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer indenfor alle naturfagene. Desuden udarbejder eleven sammen med læreren mindst to individuelle læringsmål.

Aktiviteter/arbejdsmåder

Der er i forløbet fokus på elevernes tilegnelse af naturfaglige kompetencer gennem projektorienteret undervisning. De naturfaglige kompetencer er beskrevet under Beskrivelse af forløbet. Eleverne skal gennem deres arbejde dokumentere, at de har tilegnet sig naturfaglige kompetencer gennem deres anvendelse af naturfaglige arbejdsmåder og tankegange, som de er beskrevet under fagenes arbejdsmåder og tankegange. De skal benytte sig af IBSE – didaktikkens fire trin, som er beskrevet under Beskrivelse af forløbet. I projektorienteret undervisning arbejder eleverne selvstændigt med et emne, der interesserer dem. De tilrettelægger selv deres undersøgelser og formidler deres konklusioner og vurderinger ved en projektfremlæggelse. Eksperimenter indgår i forløbet.

I et kostberegningsprogram tilføjes indtagelsen af en dags mad og drikke. Det er muligt at tilføje fødeemner, men programmerne indeholder en bred vifte af fødevarer og drikke på forhånd. I samme program tilføjes den daglige fysiske aktivitet. De fleste kostberegningsprogrammer er tilknyttet slankeprogrammer, og derfor  anmodes eleven om først at taste vægt og højde ind, efterfulgt af vægt målet. Denne del er uvæsentlig i forhold til opgaven, og eleven kan vælge frit, hvilke oplysninger, der indtastes.

Læremidler
Såvel trykte som digitale lærebøger – Alle bogsystemer til naturfag i grundskolen har kapitler om dette emne

Kostberegningsprogram

Brug af det omgivende samfund/ ekskursionsmuligheder

Ekskursioner til landbrug, skolehaver,

Gæstelærere  f.eks. fra Landbrug& Fødevarer

Kommunikation med faget – faglig læsning og skrivning

Faglig læsning er en naturlig integreret del af hele forløbet og en forudsætning for at kunne tilegne sig og formidle de fagtermer og modeller, der gældende for emnet ”Din mad - hvor kommer den fra, hvad indeholder den, og hvad bliver den til”. Faglig læsning indgå i dette forløb i en CL-lignende struktur:

Elev 1: Læser teksten højt

Elev 2: Forklarer modellerne

Elev 3: Forklarer begreberne

Elev 4: Refererer de vigtigste informationer i teksten

Evaluering og perspektivering

Eleverne afslutter forløbet med fremlæggelse af deres projekt. Projektfremlæggelsen vurderes på opgavens naturfaglige indhold, arbejdsprocessens forskellige faser, produktet samt formidling. Det er væsentligt, at eksperimenter er dokumenteret i fremlæggelsen enten ved foto eller video. Opfyldelsen af forløbets fire læringsmål skal dokumenteres gennem opgavens naturfaglige indhold.

Dansk som andetsprog

Dansk som andetsprog bør tænkes ind i alle naturfag. Der skal  være fokus på faglige begreber og den udbredte brug af bydeform i naturfagene.  En del af to-sprogs støtten bør lægges i naturfagene.

Bemærkninger

Der skal bruges et kostberegningsprogram, der kan beregne indholdet af energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler i en dags kost. De fleste kostberegningsprogrammer beregner samtidig BMI tal og energiforbrug.

På internettet findes mange gratis kostberegnings/analyse programmer. Eleverne kan også downloade en gratis app til deres smartphone eller iPad. De fleste app’s, der beregner kost, giver mulighed for at scanne stregkoder fra fødevarer ind. Eleverne skal derfor downloade en gratis stregkodelæser app, hvis de skal ud

Man skal være opmærksom på, at mange kostberegningsprogrammer er fyldt med reklamer, og derfor bør man være omhyggelig med, hvilke der tages i brug. nytte muligheden for at scanne deres kost ind.

Der bør vælges et program/app, der både beregne energiindtag og energiforbrug f.eks.: ShapeUp, Kalorietæller, Kalorietæller af FatSecret m.fl.