Gå til hovedindhold

Innovation-Science-Inklusion (ISI-2015)

ISI 2015 har med en kombination af innovation og naturfag arbejdet med at forbedre færdigheder inden for naturfagene blandt unge fra multikulturelle skoler for derigennem at få flere til at vælge en naturfaglig, gymnasial ungdomsuddannelse.

Dansk erhvervsliv vil i fremtiden mangle højtuddannet arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. Vi ved, at de fagligt dygtige tosprogede unge i højere grad end etnisk danske unge vælger videregående uddannelser inden for især de tekniske fag - fx ingeniøruddannelserne. ISI 2015 byggede videre på denne tendens og har igennem 4 år arbejdet målrettet på, allerede i folkeskolen, at gøre endnu flere elever - både tosprogede og etnisk danske - motiverede til at tage en adgangsgivende gymnasial uddannelse. I 2015 offentliggøres den endelige evaluering af projektet.

Fakta

  • Projektperiode: 2009-2015.
  • Fem skoler i Odense.
  • 250 elever fra den årgang, som begyndte i 6. klasse i 2010.
  • 35 lærere deltager i efteruddannelse.
  • 10 ledere deltager i netværk.
  • Industriens Fond, Odense Kommune og Astra står bag.
  • Projektet evalueres af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet


Innovativ pædagogisk praksis

Projektet har fokuseret på at etablere en innovativ pædagogisk praksis i naturfagene for at gøre naturfagsundervisningen i folkeskolen nærværende, relevant og spændende. Hvis man skal fange de unges opmærksomhed, er det vigtigt at synliggøre nytteværdien og relevansen af naturfagene. Det har projekt ISI 2015 fx gjort ved at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen.
 

Evaluering

ISI 2015 er evalueret af Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. Evalueringen dokumenterer projektets resultater og har på baggrund af projektet udviklet en didaktisk model for skoleudvikling.

Slutrapport fra ISI 2015

Resultater

  • Lærernes vurdering af elevernes gennemsnitlige naturfaglige evner steg med 31%
  • Elevernes innovationskompetence steg markant i lærernes opfattelse (op til 45%)
  • Elevernes præference for naturfagene i forhold til andre fag var markant højere (63%) end elever i en tidligere national tekst (47%)
  • Elevernes egne angivelser af, hvor mange der ville søge mod gymnasiet (31%) var lavere end det faktiske tilmeldingstal (45%)
  • 21% angav at de gerne vil have et job inden for naturvidenskaben, hvilket bliver betragtet som forholdsvist højt

Derudover har projektet givet anledning til udviklingen af en didaktisk udviklingsmodel.

 

De fire faser og de tre niveauer kan kombineres til at danne en rammeforståelse for skoleudvikling. Udover at tjene til at synliggøre tegn på forankring af konkrete resultater, så peger erfaringerne fra projektet på, at denne måde at tænke udvikling på kan bruges som en didaktisk model for udvikling på skoler generelt. Ved at sætte fokus på at opbygge kapacitet og ved at tænke institutionalisering ind fra starten er der større sandsynlighed for forankring. (Slutrapport, ISI 2015)

Evalueringsmetode

Den løbende erfaringsopsamling er sket blandt både lærere og skoleledere samt i den kommunale forvaltning. Målet har været at systematisere de deltagende parters refleksioner og læring omkring projektets proces, resultater og bæredygtighed.

Evaluator har valgt at følge deltagernes udvikling over tid, frem for at sammenligne de deltagende skoler på tværs og ved hjælp af kontrolklasser. Desuden er der udelukkende foretaget målinger på det menneskelige plan (blandt elever, lærere og skoleledere).

 

Evalueringen indeholder nedslag på flere aktørniveauer:

  • Hos eleverne med fokus på udviklingen af deres faglige niveau og evnen til at være innovative.
  • Hos lærerne med fokus på deres egenforståelse i forhold til brug af innovative metoder i undervisningen.
  • På et mere generelt undervisningsniveau omkring brugen af inquiry-baseret undervisning.
  • På skolen med fokus på den samlede udviklingsparathed og skolen som ramme for faglig og pædagogisk udvikling.
  • I kommunen med fokus på opsamling af nøgletal og med fokus på den overordnede udvikling.

Kontakt evaluator

Lektor Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet,  jans@ind.ku.dk

Til læreren

Er du lærer i grundskolen? Her kan du finde inspiration fra ISI til, hvordan du kan arbejde med innovation, science og inklusion i klassen.

Vil du gerne have elever som opnår kompetencer indenfor:

  • Kritisk tænkning og problemløsning
  • Kommunikation og formidling
  • Kreativitet og innovation
  • Samarbejde
  • Naturfaglig undersøgelsesmetode
  • Selvtillid og ansvarlighed
  • Selvstændighed og selvorganisering
  • Frustrationsrobusthed og omstillingsparathed
  • og de kan handle på baggrund af deres viden og indsigt.

Det er alle kompetencer, som peger ind i det 21. århundredes uddannelses- og arbejdsmarked.

Innovation som løftestang til at engagere, involvere og inkludere elever
ISI Projektet har vist os at ’tør teori’ koblet med udfordringer fra den virkelige verden engagerer eleverne. Desuden har vi oplevet at innovationspædagogik involverer og inkluderer elever, som normalt ikke finder naturfagsundervisningen relevant.

ISI (Innovation, Science og Inklusion) er et læringskoncept, som indebærer en nytænkende pædagogisk og didaktisk praksis, hvor innovation bruges som løftestang til at engagere, involvere og inkludere eleverne i naturfagsundervisningen i folkeskolen.

Læringsmateriale

Lærere fra projektet har udviklet ISI-metoden. Metoden har medvirket til at fremme studie- og erhvervsrettede kompetencer hos eleverne og hjulpet dem til at få øje på muligheden for at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Du finder lærervejledning mm. nederst på siden i undervisningsforløbet 'Byg et tårn'. 

Eleverne i ISI-projektet er hvert år blevet stillet overfor en opgave fra lokale virksomheder. Se elevernes opgaver.

 

    Skoleleder

    Er du skoleleder? Nedenfor kan du finde inspiration fra ISI til, hvordan du forankrer en ny praksis i skolen.

    ISI projektet har givet viden om betydning af læring på alle niveauer i skolen. Hvis læring ikke ekspliciteres på elevniveau, lærerniveau og organisationsniveau bliver den usynlig og kan ikke italesættes. Eleven skal vide, hvad hun/han skal lære, læreren skal se efter tegn og give feedback til eleven, og det samme gør sig gældende for skolelederen. Hvad skal læreren lære, som skal føres ind i organisationen og hvilke tegn skal lederen se efter for at sikre, at der sker en organisatorisk læring? Når de tegn og feedbackmekanismer er på plads, er der basis for at etablere en lige linje fra organisationens læring til elevens læring.

    Praksisændring i læringsrummet

    Forankring af en ny praksis på individplan såvel som på organisatorisk plan kræver tålmodighed og tager tid. I ISI projektet har vi – sammen med de deltagende lærere - haft fire år til at gennemføre en praksisændring i læringsrummet. De foreløbige erfaringer viser, at den didaktik, som ligger til grund for ISI, har fundet vej til læringsrummet.  Der er en tydelig udvikling af nye kompetencer hos både elever og lærere. Lærerne har fået stillet en struktur til rådighed fra ledelsen til at tolke det didaktiske koncept over i deres lokale virkelighed, og tidshorisonten har givet dem mulighed for at ’øve sig’. Igennem fire skoleår har lærerne gentaget, afprøvet og reflekteret sammen i forhold til at udvikle en ny praksis.

    Betingelser for bæredygtige praksisændringer

    Helt overordnet har vi i ISI-projektet erfaret, at følgende betingelser skal være til stede for at skabe bæredygtige ændringer i lærernes praksis:

    • Et eksplicit mål med at udvikle en ny praksis
    • Tid og tålmodighed
    • Efteruddannelse i teams – flere af sted ad gangen
    • Mulighed for refleksion i teamet
    • Ledelsens opmærksomhed og støtte til lærerne
    • En rammesat videndeling

    I menuen til venstre finder du en kort introduktion til den efteruddannelse lærerne i ISI 2015 gennemgik.

    Under punktet evaluering kan du downloade hele evalueringsrapporten og et sammendrag, som er udarbejdet af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

    Efteruddannelse

    Lærere i ISI 2015 er hvert efterår igennem de fire projektår blevet efteruddannet. Nedenfor er en kort omtale af efteruddannelserne.

    EFTERUDDANNELSE ÅR 1

    Kreativ på kommando
    Kurset gav indspark til, hvordan man kan træne kreativitet, innovation og idé-generering i folkeskolen. Underviser Jette Horsted gav sit bud på, hvordan lærerne pædagogisk kan arbejde med både kreativitet, selvværd og arbejdsglæde på én gang i undervisningen. Kurset havde udgangspunkt i Den Kreative Platform.
    Ved Jette Horsted, Vildbjerg Skole

    MetodeLab 
    MetodeLab satte de naturfaglige metoder på skemaet og gav ny inspiration og viden til faget og lærerne. Lærerne fik overblik over undersøgelsesmetoder i praktisk arbejde i natur/teknik og nye værktøjer til planlægning af undervisningsforløb. Desuden fik de udviklet egne idéer til konkrete aktiviteter i natur/teknik.
    Ved Experimentarium

    LEGO Leg & Læring 
    Alle folkeskoler i Odense er blevet udstyret med et LEGO Leg & Læringskit. På kurset gav Brian Østergaard en introduktion til, hvordan materialet kan bruges i undervisningen, og støtte op om arbejdet med den naturvidenskabelige metode.
    Ved Brian Østergaard, Dalumskolen

    Dansk som andetsprog i naturfag
    Kurset satte fokus på dansk som andetsprog i naturfag og på, hvilke forhold der gør sig gældende, når nogle elever skal lære på andetsprog. Lærerne fik redskaber til undervisning, hvor fag og fagsprog integreres.
    Ved Lone Wulff, Professionshøjskolen UCC

     

    EFTERUDDANNELSE ÅR 2

    Innovationsuddannelsen
    Udanelsen koblede teori til praksis og praksis til teori - gennem et"living lab", hvor eksperimenter og udforskning af lærernes egen praksis udgjorde omdrejningspunktet. Et centralt element i uddannelsen var afprøvning og bearbejdning af metoder indenfor alle faser i innovationsprocessen. Der var fokus på at observere og lære af den praksis, der var i gang, og de deltagende lærere udviklede egen praksis fra start til slut. Uddannelsen blev udviklet særligt til lærerne i ISI 2015.
    Ved Professionshøjskolen Metropol

    Den sproglige dimension 
    I bydelen Islington i London har Ethnic Minority Achievement Service haft så stor succes med deres arbejde, at de to-sprogede elever i området nu klarer sig bedre end landsgennemsnittet for alle elever i England. På dette kursus var der fokus på, hvad det var, der virkede for eleverne i Islington, og hvordan dette kunne overføres til danske forhold. Der var desuden fokus på udvikling af akademisk sprog og læsefædigheder. Kurset blev afholdt på både dansk og engelsk, således at lærerne på egen krop oplevede at modtage to-sproget undervisning.
    Ved Ethnic Minority Achievement Service, London

     

    EFTERUDDANNELSE ÅR 3

    Faglighed i spil og på spil 
    Fokus på videndeling og erfaringsudveksling.
    Thomas Bach Piekut, Odense Kommune & Karin Mortensen, Danish Science Factory

    Inclusion through a focus on language 
    "Language of exploration, language of nuances and developing language along the continuum." Målet var at sikre, at lærerne delte en forståelse af kreativitet, og hvordan de kunne støtte op om kreativiteten. Lærerne skulle udvikle et klart blik ind på sprogets rolle i forhold til undersøgelsesspørgsmål. Kurset blev afholdt på engelsk.
    The EAL Academy.

    Formulering og forfølgelse af undersøgelsesspørgsmål i naturfag i et innovativt lys 
    Kurset præsenterede deltagerne for didaktiske muligheder i forhold til spørgsmålet om ideer til lagring og anvendelse af energi. Der blev arbejdet med viden på tre niveauer. 1) Rekonstruktion: Hvad ved vi, 2) Transformation: Hvad har vi brug for at vide og 3) Konstruktion: Hvordan præsenterer vi vores nye viden.
    Hans Koch, Metropol og Anette Nielsen, Experimentarium.

    Kollegial Sparring 
    Fokus var på at gøre brug af sine kolleger, når man skal evaluere og dokumentere et undervisningsforløb.
    Jan Sølberg, Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik.

    Ekstra aktiviteter
    Alle lærere har deltaget som gæster ved Danish Entrepreneurship Award 2012. Derudover har lærerne deltaget i en inspirationstur til lokale virksomheder og uddannelsessteder.

    Gå-hjem-møder med foredrag
    Multikulturel lærerfaglighed som refleksionspraksis. Signe Hvid Thingstrup, Roskilde Universitet.
    Kreativitet skal læres. Lene Tanggaard, Aalborg Universitet.

     

    EFTERUDDANNELSE ÅR 4

    Aktionslæring
    Aktionslæring har skullet bidrage til den daglige praksis. Det har skullet give anledning til såkaldte aktioner, som udvikler naturfagene i regi af projektet. ISI projektgruppen har på hver enkelt skole skullet fungere som læringsgruppe for hinanden og har været understøttende og udfordrende.

    Ønsket om at inddrage aktionslæring har haft følgende formål:

    Understøtte den enkelte lærers udvikling af ny naturfagsdidaktik og pædagogik i egen praksis

    Udvikle det didaktiske samarbejde i projektgruppen på skolen gennem fælles metodisk tilgang

    Understøtte forsat samarbejde og videndeling mellem de implicerede skoler

    Forløbet blev gennemført af Marianne Thrane, Anne Vinther og Søren Clausen fra VIA UC.

    Design Thinking - undervisningspraksis og brugerdreven innovation
    Oplæg om innovation i erhvervslivet - hvad betyder ordene oversat til en undervisningspraksis.
    Oplægget blev gennemført af Morten Lundholm, Strategic Planner, IKEA

     

    Kommune

    ISI-projektet blev implementeret på skoler i Odense Kommune igennem fire år. Det har givet værdifulde erfaringer om, hvordan man kan sikre en lokal forandring og forankring af en ny læringspraksis på skoler.

    For at sikre en lokal forandring og forankring af en nye læringspraksis bør en kommune som påtænker et lignende tiltag tænke i:

    • Frivillig skoledeltagelse
    • Frivillig lærerdeltagelse tilstræbes
    • Samskabelse: Inddragelse af lærere i fastsættelse af kompetenceudviklingsforløb
    • Praksisnær og teambaseret kompetenceudvikling
    • Ledelsesopbakning til strukturelle rammer for projektet (teamsamarbejdet, tid, tovholder etc.)
    • Ledelsens faglige sparring
    • Refleksion i ledernetværk
    • Refleksion i lærernetværk
    • Fælles målstreg for at sikre at der en gensidig forpligtelse
    • God tid = flere iterationer

    Sådan gjorde vi i Odense kommune

    ISI projektet har været et partnerskab mellem Industriens Fond, Danish Science Factory og Odense Kommune. Odense Kommune havde som udgangspunkt et ønske om, at løfte de tosprogede elevers faglige niveau, og så ISI som en mulighed for at realisere det ønske. De inviterede relevante skoler til en informationsmøde om projektet, og opfordrede efterfølgende de interesserede skoler til at sende en ansøgning om deltagelse. Projektet baserer sig altså på frivillig og strategisk deltagelse af fem skoler i kommunen.

    Odense Kommune har taget aktiv del i projektet bl.a. ved at allokere timer til efteruddannelse til de deltagende lærere og til en lokal projektleder. Projektet har dermed haft lokale øjne, som hele tiden har kunnet bidrage med vigtig viden om indsatsområder o.lign. i kommunen. Det har derigennem været muligt at skabe synergi mellem kommunens andre efteruddannelsestiltag og den kompetenceudvikling, som har ligget i ISI. Kommunen har været med meget tidligt i projektets tilblivelse, hvilket har givet ejerskab og åbnet døre for projektet, som blev ledet af Danish Science Factory. 

    Lærernes efteruddannelsesforløb

    De involverede lærere i ISI-projektet har hvert efterår været på efteruddannelse.

     

    Tilknyttede undervisningsforløb