Gå til hovedindhold

Naturvidenskabsfestival

Elever fascineres af en ål. © Carsten Andersen for Astra

Naturvidenskabsfestival afholdes hvert år i uge 39 med deltagelse af ca. en tredjedel af landets grundskoler og mere end halvdelen af de gymnasiale ungdomsuddannelser.


Festivalens formål

Festivalen har som mål at engagere børn og unge i science-fagene samt at stimulere de lokale naturfaglige kulturer på landets grundskoler og ungdomsuddannelser. Gennem deltagelse i festivalen kan eleverne få anderledes oplevelser med science, som engagerer dem i at udforske, forstå og forandre verden. Lærere kan afprøve nye forsøg, nye undervisningsmetoder og nye samarbejdsrelationer - og dermed få inspiration til resten af skoleåret.


Lokale arrangører og samarbejde i hele landet

Naturvidenskabsfestival danner rammen for mange hundrede aktiviteter i hele landet. Museer, biblioteker, naturskoler, organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner arrangerer science-aktiviteter, som skoleklasserne besøger. Uge 39 er en god anledning til at bygge bro mellem skoler og deres omgivende samfund.


Tilbud til skoler, ungdomsuddannelser og andre arrangører

Sekreatariatet hos Astra organiserer forskellige tilbud til festivalen deltagere:

  • Foredragsordningen Videnskaben på Besøg
  • MasseEksperiment
  • Forsøgsdatabasen Testoteket
  • Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje
  • Festivalkalender som samler alle arrangementer
  • Merchandise og inspirationsmaterialer


Festivalens tema planlægges tre år frem

2014: Vejen til fremtiden
2015: Vidunderlige, vilde verden
2016: Hjerne og hjerte

Følg os på facebook:
facebook.com/naturvidenskabsfestival

Fakta

  • Hvert år i uge 39
  • Landsdækkende
  • Afholdes for 15. gang i 2016
  • Flere end 100.000 børn og unge deltager
  • Alle kan være med til at engagere børn og unge i science i Naturvidenskabsfestival
  • Målgruppe for aktiviteterne er elever på grundskoler og ungdomsuddannelser