Gå til hovedindhold

Fem perspektiver på bevægelse i naturfagene

Reformens krav om 45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag kan imødekommes på mange måder. Men det er vigtigt, at inddragelsen af bevægelse sker ud fra en faglig, pædagogisk og didaktisk begrundelse.

Kort og godt: Hvad er målene, når vi igangsætter bevægelsesaktiviteter - er fokus et fagligt læringsperspektiv, en kort aktiv pause, eller at eleverne får pulsen op?

Modellen herunder giver et overblik over fem perspektiver på bevægelse i skolen. Den er tænkt som et redskab, som kan bruges til at kvalificere det didaktiske perspektiv på bevægelse, så man på sin skole eller i sit team får et fælles sprog at tale og planlægge ud fra.

Idræt

Bevægelse som en del af faget idræt, eventuelt i tværfaglig sammenhæng.

Mål

Opfyldelse af Fælles Mål for faget idræt.

Bevægelse ADSKILT fra den faglige undervisning

Bevægelse i frikvarteret og uden for den faglige undervisning.
Det kan være bevægelsesbånd, legepatruljer og GameBoosters.

Mål

Målet kan være at bidrage til udvikling af elevernes sociale kompetencer, kondition eller motorik.

Bevægelse som AKTIVE PAUSER i den faglige undervisning

Kortvarige fysiske lege og aktiviteter, som ikke nødvendigvis indeholder et fagfagligt perspektiv. Det kan være ‘krudt af-ture’, brainbreaks eller powerbreaks.

Mål

Målet kan være at skabe små pauser, som kan give ‘ilt’ til hjernen og bidrage til, at læringen konsolideres og ‘hænger bedre fast’.

Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning

Bevægelse bruges til at organisere og strukturere undervisningen. Det kan være brug af principper fra Cooperative Learning, Walk-and-talk, opgaveløb og diverse begrebsstafetter, som kan bruges i alle fag.

Mål

Målet kan være at gøre undervisningen mere varieret og kinæstetisk.

Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning

Bevægelse er her en del af arbejdet med det fagspecifikke indhold. Det kan være, at eleverne arbejder med kompas, signatur og kortlæsning i forbindelse med orienteringsløb, arbejder med skolehaver, løber for at illustrere, hvad der skal til for at forbrænde en Mars-bar, eller med sig selv som modeller viser vandets kredsløb eller himmellegemers bevægelse. Bevægelse kan også integreres i feltundersøgelser i naturen eller andre steder i skolens nærmiljø.

Mål

Målet er, at krop og bevægelse skal indgå som en aktiv del af læreprocessen og bidrager til at gøre abstrakt læring konkret.