Gå til hovedindhold

Organisering af det fællesfaglige

En hel række tiltag på skolens organisatoriske niveau kan være med til at skabe gode rammer om en fællesfaglig undervisning frem mod den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Modellen giver overblik over elementer, som er i spil på skolen i forbindelse med fællesfaglig undervisning og fælles prøve:

     

Naturfagslærernes samarbejde er essentielt på vej mod den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi: De mindst seks fællesfaglige fokusforløb, som leder hen mod prøven, betyder at naturfaglærerne skal samarbejde om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i naturfagene.

Det kræver opmærksomhed på en række faktorer ved planlægning af skoleårene fra 7.-9. klasse, som du kan se uddybet ved at klikke på overskrifterne herunder.
 

Vejledende timetal og forslag til fordeling

Naturfagene i udskolingen skal ses som et samlet forløb fra 7.-9. klasse. Det betyder i grove træk, at man har en pulje timer til de tre naturfag, som kan fordeles på de tre årgange. Det vejledende timetal på de enkelte årgange er kun vejledende, og man kan derfor på skolen selv lave en plan for en anden fordeling, hvis det passer bedre med den pædagogiske planlægning af naturfagene for eleverne.

Den fællesfaglige undervisning kan planlægges på forskellige måder. En af de mere fleksible kræver, at man flytter ugentlige undervisningstimer fra én årgang til en anden, så der kommer en mere jævn fordeling på de tre årgange, end tilfældet er med vejledende timetal/fordeling.

Der er i folkeskoleloven fastsat et minimumstimetal og et vejledende timetal for fagene. For naturfagene er det vejledende timetal for naturfagene i 7.-9. kl:

  • Biologi: 150
  • Fysik/kemi: 210
  • Geografi: 120

Det vejledende timetal foreslås fordelt således på årgangene:

Skolerne kan imidlertid selv fordele antallet af timer på de enkelte årgange, så længe man sørger for:

  • at vedtage timefordelingen lokalt
  • at eleverne bliver præsenteret for fagene hvert skoleår
  • at planlægge sin undervisning efter gældende Fælles Mål
  • ikke at overskride det maksimale timetal for årgangen

Det betyder, at man fx kan flytte en ugentlig undervisningstime fra biologi og geografi på 7. årgang til 9. årgang, så længe man ikke overskrider det maksimale timetal for årgangen.
 

Eksempler på skemateknik, fagfordeling og lærersammensætning

 

En helhedsorienteret fagfordeling og skemalægning kan være med til at skabe gode rammer om den fællesfaglige naturfagsundervisning. Eleverne skal opleve et fællesfaglige forløb som ét forløb, hvor fagene spiller funktionelt sammen.  

Vi har samlet en række eksempler på lærersammensætninger og elevskemaer med fokus på sammenhæng mellem fagene:

Eksempel på skemaorganisering på Xkøbing Skole

På Xkøbing Skole er en biologilektion fra 7. årgang og en geografilektion fra 8. årgang flyttet til 9. årgang, og ligeså er en fysik/kemilektion flyttet fra 9. til 8. årgang. Det giver følgende skemaeksempler for naturfagene i udskolingen:

Lærersammensætning på 7. årgang

  • 7.a har lærer Hansen til matematik og fysik/kemi og lærer Sørensen til biologi og geografi
  • 7.b har lærer Sørensen til biologi, geografi og matematik og lærer Hansen til fysik/kemi

På den måde opnår man en parallellægning af to klasser med de samme to lærere, som i perioder kan planlægges som naturfagsdage og i andre perioder som matematikdage. Man kan også tænke andre fagkombinationer ind i fagfordelingen.

Lærersammensætning på 8. årgang

  • 8.a har lærer Hansen til fysik/kemi og lærer Sørensen til biologi og geografi
  • 8.b har lærer Sørensen til biologi og geografi og lærer Hansen til fysik/kemi

På 8. årgang er opnået en ren naturfaglig parallellægning med to faglærere i de tre naturfag.

Lærersammensætning på 9. årgang

  • Lærer Thomsen har 9.a i fysik/kemi og geografi og 9.b i geografi
  • Lærer Mortensen har 9.b i fysik/kemi og biologi og 9.a i biologi

Fagkombinationen, hvor de to lærere er fælles om at have undervisningskompetencer i fysik/kemi, giver også mulighed for parallellægning af naturfagene.

Et eksempel på skemalægning i et samarbejde mellem 3 faglærere:

 
  • Lærer Pedersen har 9.a i fysik/kemi og matematik og 9.b i fysik/kemi
  • Lærer Madsen har 9.b i geografi og matematik og 9.a i geografi
  • Lærer Jensen har begge klasser i biologi

Dagen er parallellagt for eleverne, idet forskellige faglærere vil være til rådighed på forskellige tidspunkter af dagen, når der arbejdes med fællesfaglige forløb. Det vigtige i disse kombinationer er, at der tænkes andre fag ind sammen med de naturfaglige, så fagfordelingen er nemmere for skemalæggeren at arbejde med.

Det er ikke så vigtigt, hvilke fag der indgår udover naturfagene i en “naturfagsdag”, men det er vigtigt, at ikke alle naturfagslærerne omkring et team kun er faglærere.

På samme måde kan der arbejdes med andre modeller for 3 og 4-sporede skoler.

Planlægning af skoleåret starter med fagfordelingen efterfulgt af skemalægningen, og allerede i fagfordelingen bliver noget af fundamentet for en kommende skemalægning lagt. Nogle gange kan små ændringer i fagfordelingen give nogle åbenlyse skemafordele, hvilket man skal være opmærksom på, inden man starter på skemalægning og fagfordeling

Forslag til fleksibel årsplanlægning af naturfagsundervisningen

Undervisningen i biologi, fysik/kemi og geografi kan tilrettelægges i en vekselvirkning mellem fællesfaglige og enkeltfaglige forløb.

I årsplanlægningen kan man tænke naturfagsundervisningen ind i følgende model:

 

 Udarbejdet af læringskonsulenterne for naturfagene

I nogle perioder af året arbejdes der med fordybelse i fagene og i andre med fællesfaglige fokusforløb med problemstillinger som omdrejningspunkt. Så finder undervisningen sted på tværs af naturfagene med udgangspunkt i de fælles naturfaglige mål og kompetencer.

Der er forskellige muligheder til planlægning af den naturfaglige årsplan:

Udarbejdet af læringskonsulenterne for naturfagene

  • Semesterlæsning: En stor del af timerne er placeret i en bestemt periode af året
  • Periodelæsning: I bestemte perioder af året skemalægges naturfagene på en måde, hvor man får mulighed for at parallellægge en større portion timer, og ikke har så mange naturfagstimer resten af året.
  • Bloklægning: Naturfagstimerne samles i på én dag alle skoleårets uger - se eksempel på Xkøbing Skole.

Særligt på 9. årgang

For 9. årgang gælder det især om at skabe sammenhængende undervisningstid i perioden fra 1. april og frem mod prøven. Her skal eleverne arbejde med deres selvvalgte fællesfaglige problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål - under vejledning fra naturfagslærerne. Har skolen ikke mulighed for generelt at samle naturfagsundervisningen i blokke eller perioder, bør det som minimum prioriteres i den sidste del af undervisningstiden frem mod prøven.

Derfor fokuserer vi på strukturer om den fællesfaglige naturfagsundervisning

De fællesfaglige forløb skal opleves som ét undervisningsforløb af eleverne og ikke parallelle forløb i de tre fag. Det er elevernes læring i naturfag - deres udvikling af naturfaglige kompetencer - der er i centrum.

Det er specielt vigtigt, at skoleledelsen er opmærksom på de særlige forhold, der er omkring naturfagene. Der er brug for tid til fagteams og organisering af rammerne for undervisningen - Især sammenhængende undervisningstid.  

    Fagteamets samarbejde omkring og frem mod prøve

    Fagteamet omkring udskolingens naturfag har brug for tid til at samarbejde. Samarbejdsbehovet er især aktuelt i forbindelse med:
    • Flerårsplanlægning frem mod den fælles prøve: Hvornår lægger vi hvilke fællesfaglige forløb, og hvilke mål skal disse forløb tage afsæt i?
    • Koordinering og fælles forberedelse af undervisningen i de minimum seks fællesfaglige forløb, der ifølge læseplanerne for udskolingens tre naturfag skal finde sted fra 7.-9. klasse
    • Den fælles prøve: Her er særligt brug for fagteamtid i perioden fra 1. april og til de mundtlige prøver, fordi naturfagslærerne skal samarbejde endog meget tæt om at vejlede og godkende elevernes problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Yderligere skal naturfagslærerne samarbejde om at udforme de uddybende spørgsmål, der skal sendes til censor. I perioden op til 1. april er der behov for samarbejde om opgivelserne til prøven.


    Sammenhængende undervisningstid giver mulighed for:

    • fordybelse i de fællesfaglige forløb - det tager tid at arbejde med naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål
    • midlertidige holddannelse på tværs af klasser
    • åben skole-aktiviteter, hvor undersøgelser, der skal være med til at udvikle elevernes undersøgelses- og perspektiveringskompetence, kan foregå ude i den virkelighed, som naturfagene drejer sig om (naturen, virksomheder, rensningsanlæg m.m.).