Gå til hovedindhold

Undervisningsforløb med fremtid i

Messe - Økolariet insektspisning 2 - Big Bang 2016

Årets festivaltema er ‘Min Nye Verden’. Vi har udviklet tre undervisningsforløb, der inspirerer til at finde løsninger på fremtidens problemer.

Er der fødevarer nok til os alle i fremtiden? Hvordan kan vi bedste holde varme og kulde ude? Og er der rent vand at drikke? Det kan eleverne arbejde med i de tre forløb, der er udviklet til temaet ‘Min nye Verden’.

Alle tre forløb er struktureret efter 5E-modellen med udgangspunkt i det undersøgende arbejde. Endvidere er det synliggjort, hvilke faglige søjler fra mellemtrinnet eller hvilke fællesfaglige fokusområder, forløbene kommer omkring. Forløbene kan også nemt skaleres op, så de passer til kernestoffet i gymnasiet.

Alle forløb er bygget op omkring en udfordring, hvor eleverne skal komme med bud på en løsning til den nye verden - på fødevarer, isolering og drikkevand.

Hent forløbene her - de ligger klar i løbet af uge 37.

De tre forløb


Fødevarer med fremtid i
Eleverne udvikler fremtidens fødevarer i form af insekter, og de opnår færdigheder og viden om insekter og andre dyregrupper til sammenligning. Myrejagten (årets festivalforsøg) er som aktivitet en del af forløbet.

Mellemtrin (faglig søjle):

  • Naturen lokalt og globalt (4.kl.)

  • Mennesket (6. kl.)

Udskoling (fællesfaglige fokusområder):  

  • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Isolering med fremtid i
Eleverne udvikler fremtidens bedste isoleringsmateriale og får generel materialekendskab. DTU’s ‘Materialekassen’ er som aktivitet en del af forløbet.

Mellemtrin (faglig søjle):

  • Teknologi og ressourcer (4. og 6. kl.)

Udskoling (fællesfaglige fokusområder):  

  • Teknologiens betydning for menneskets sundhed og levevilkår

Drikkevand med fremtid i
Eleverne udvikler et nyt redskab til at måle algebelastning og får færdigheder og viden om undersøgelse af vand og drikkevandskvalitet. Undervisningsportalen ‘vandetsvej.dk’ er en del af forløbet.

Mellemtrin (faglig søjle):

  • Vand, luft og vejr (4. kl.)

  • Natur og Miljø (6. kl.)

Udskoling (fællesfaglige fokusområder):  

  • Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer