Gå til hovedindhold

Sæt hverdagskemi på skoleskemaet

Sæt hverdagskemien på skoleskemaet. Foto: Pelle Rink ©Astra

Med det gratis undervisningsmateriale 'Kemi, fordi?' kan du sætte hverdagskemi på skoleskemaet.

Kemiske stoffer i elevernes nærmiljø er omdrejningspunktet i 'Kemi, fordi?', som er et nyt naturfagligt undervisningsmateriale til udskolingen. Du finder materialet på websiden Kemi, fordi?, hvor der både er faglige indholdssider og forklarende animationsfilm. Her kan eleverne selv gå på opdagelse, eller hele klassen kan aktiveres via et af materialets tre undervisningsforløb.   

Bag 'Kemi, fordi?' står Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som håber, at materialet vil være med til at øge udskolingselevernes egen refleksion over de problemstillinger, der knytter sig til brugen af kemiske stoffer i hverdagsprodukter og -fødevarer.

Materialets tre didaktiske design, som er udviklet med hjælp fra Astra, er tilpasset Fælles Mål for fysik/kemi, biologi og geografi i grundskolens 7. - 9. klasse.