Gå til hovedindhold

Musikbørn husker bedre

Masseeksperimentet 2016 - Foto:  Sanne Vils © Astra

En ny undersøgelse om musikalske hørefærdigheder viser, at børn som aktivt spiller eller synger, har bedre arbejdshukommelse, det vil sige de f.eks. bedre kan huske flere ting af gangen. Undersøgelsen er baseret på Masseeksperimentet.

Når lille Frederik hamrer løs på trommesættet i skolens musiklokale, bliver hans hjerne samtidig skarpere til at håndtere og huske information.

Det viser en stor undersøgelse, baseret på Masseeksperimentet, som blev udført af danske børn og unge i uge 39 sidste år.

Efterfølgende er eksperimentet blevet gennemarbejdet af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, og resultatet viser entydigt, at danske elever, der udfolder sig musikalsk - uanset elevens alder, køn eller bopæl - også har en bedre såkaldt arbejdshukommelse, der er vigtig for blandt andet at kunne læse, regne og overskue komplekse problemstillinger.

”Undersøgelsen tyder på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. Det er ny, unik viden, som har stor betydning for vores viden om, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen,” siger professor Peter Vuust fra Center for Music in the Brain.

Elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik

Peter Vuust, Center for Music in the Brain

Masseeksperimentet hører under Naturvidenskabsfestival, og det musikalske eksperiment er udviklet i samarbejde med Industriens Fond, Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

Verdens største undersøgelse

Det er første gang i Danmark, at skoleelevers musikalske hørefærdigheder systematisk er blevet undersøgt. Samtidig er Masseeksperimentet det største i verden af sin art: Godt 20.000 grundskole- og gymnasieelever fra 450 skoler i hele Danmark har deltaget.

De 20.000 elever har deltaget i en musikquiz, udført en hukommelsestest og har besvaret et spørgeskema om deres musikvaner. Blandt andet skulle de redegøre for deres musikalske aktiviteter inden for de seneste tre måneder.

Svarene viser,  at næsten hver anden elev (46,6 pct.) spiller på et instrument eller synger. Flest i indskolingen, færrest i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

”Forklaringen på denne forskel er måske, at børn i de mindre klasser engagerer sig mere i spontan musikudfoldelse. I denne alder begynder mange af typisk også at 'gå til spil'.  Senere i skoletiden overtager andre fritidsaktiviteter og interesser,” siger Peter Vuust.

Større elever husker bedst

Aktiv musikudøvelse dækker over for eksempel at spille i orkester, spille med vennerne, synge i kor, modtage eneundervisning eller gruppeundervisning i et instrument eller i sang.

Arbejdshukommelsen, som gør det muligt for os at have flere stykker information til rådighed på én gang i hjernen, vokser med alderen. Eleverne på de højere skoletrin var markant bedre til hukommelsestesten end de yngre elever. Til gengæld har hverken regionalt tilhørsforhold eller køn betydning for resultatet.

"Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om det er fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik. Videre analyse af datasættet vil afsløre, hvor betydningsfuldt dette resultat er, og om musik er vejen til bedre læring i skolerne," siger Peter Vuust.

Naturvidenskab for fuld musik

Masseeksperimentet gennemføres som en del af Naturvidenskabsfestivalen, der hvert år afholdes i uge 39.

"Ud over de spændende forskningsresultater har Masseeksperimentet også givet 20.000 elever indsigt i den naturvidenskabelige metode, som de har afprøvet ved hjælp af temaer fra deres egen hverdag. Hovedformålet med at gennemføre såvel Naturvidenskabsfestivalen som Masseeksperimentet er, at børn og unge skal få smag for de naturvidenskabelige fag og se, hvad naturvidenskaben kan blive til i virkelighedens verden," fortæller Mads Lebech, der er administrerende direktør i Industriens Fond.

Forskning i egen hverdag

Både dette Masseeksperiment og tidligere års eksperimenter har kastet interessante og nyttige resultater af sig.

"Resultaterne bekræfter, at Masseeksperimentet er med til at skabe ny, brugbar viden til gavn for os alle. Det har gjort sig gældende i flere år nu, og vi håber at kunne foretage nye unikke eksperimenter i de kommende år - eksperimenter, der både inspirerer og dygtiggør eleverne, men som også bibringer en indsigt, der kan blive værdifuld for samfundet," siger Estrid Brandorff, der er programleder for hele den samlede Naturvidenskabsfestival.

Også i 2017 og 2018 støtter Industriens Fond den landsdækkende Naturvidenskabsfestival, heriblandt også nye Masseeksperimenter.

Masseeksperimentet 2017 åbner for tilmelding i slutningen af marts.

Fakta om MasseEksperimentet

Masseeksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment og støttes af Industriens Fond. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner. Tidligere eksperimenter har for eksempel vist, at danske skoler har et dårligt indeklima, og at børn kan lære at spise alt.

Masseeksperimentet er en del af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af  Astra – det nationale Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed. Hvert år i uge 39 retter 150.000 grundskole- og gymnasieelever fokus mod science, teknik og sundhed. Naturvidenskabsfestivalen, hvor dette datamateriale er indhentet, foregik 26. - 30. september 2016.

Læs mere på masseeksperimentet.dk og naturvidenskabsfestival.