- Fysiske rammer
Fysiske rammer
Læringsmiljøers fysiske rammer kan have betydning for børn og unges læring og trivsel
De rette rammer kan være med til at styrke mulighederne for en autentisk og undersøgende naturfaglig læring i kommunens institutioner.
Fysiske rammer for læringsmiljøer er en bred betegnelse, der både dækker over lokaler på skoler og institutioner og eksterne rammer som eksempelvis byen, skoven, stranden eller institutionernes udearealer.
Som naturfagskoordinator kan du styrke kommunens naturfaglige kultur ved at understøtte didaktisk og pædagogisk anvendelse og udvikling af de fysiske rammer. Dette kan ske i forbindelse med renovering eller opførelse af naturfagsfaciliteter på institutioner, hvor man lader arkitektur og indretning inspirere til en undersøgende og spændende undervisning, som eksempelvis i projektet Ny Naturfag.
Udeskole som fysisk ramme for undervisning
Flere kommuner udnytter de fysiske rammer ved systematisk brug af udeskole som en pædagogisk tilgang, der også kan være med til at fremme børns læring, trivsel og fysiske aktivitet. Udeskole handler om at få øje på de mange læringsrum, som nærområdets fysiske rammer byder på og mulighederne i disse rum. Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan og med hvilket formål, omgivelserne benyttes i læringsøjemed.
Naturfagskoordinatorer kan også benytte aktuelle anlægsprojekter i kommunen til at indtænke elementer, der opfordrer til naturfaglig læring og nysgerrighed. Det kan være etablering af legepladser med hinkeruder bestående af grundstoffernes periodesystem og gynger lavet som Galileis penduler eller oprettelse af skolehaver.
Der er også mulighed for at kombinere naturfag med bevægelse, eksempelvis ved etablering af motions- og gangstier, hvor der kan hentes inspiration ved Spor i landskabet, Find vej i-ruter og planetstier. Der er også kommuner, der benytter klimatilpasningsprojekter til at koble byudvikling med naturfaglig læring.
Hvad siger anbefalingerne til den nationale naturvidenskabsstrategi?
1.5 a Alle kommuner prioriterer at etablere og/eller renovere faglokaler til naturfagsundervisningen samt pædagogiske læringsmiljøer til arbejdet med læreplanstemaet ‘naturen og naturfænomener’ i dagtilbud.
1.5 b Alle kommuner sikrer udvikling og formidling af materialer til dagtilbud.
1.5 d Kommunale forvaltninger sikrer muligheder for, at dagtilbud og grundskoler kan samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler samt evt. virksomheder om anvendelse af naturvidenskabelige faciliteter.
Refleksionsspørgsmål
- Hvordan udnyttes kommunens arealer og anlæg til læringsforløb? Hvem samarbejder herom?
- Hvordan tænkes uderummet ind i didaktikken - og didaktikken ind i uderummet?
- Hvilken strategi har kommunen for skolernes naturfagslokaler og de nære omgivelser ved skolerne?
- Hvordan udnyttes uderummet til at sætte fokus på naturfagene?
Ressourcer
Vidensressourcer
Vidensressourcer
Naturfagskompasset
Dialogværktøj til videreudvikle den naturfaglige kulturForankring af naturfagskompasset
Hos politikere, forvaltning og lokal ledelseFysiske rammer
Hos politikere, forvaltning og lokal ledelseKompetenceudvikling
For lærere og pædagogisk personaleNetværk for kommunale naturfagskoordinatorer
For lærere og pædagogisk personaleSamarbejde på langs
Sammenhæng i uddannelseskædenSamspil
Mellem forvaltninger og relevante aktørerSærlige initiativer i en kommune
Lokale initiativer, nationale events og samarbejde på tværs
Har du spørgsmål
Skriv til astra@astra.dk
Naturfagskompasset
Dialogværktøj til videreudvikle den naturfaglige kulturForankring af naturfagskompasset
Hos politikere, forvaltning og lokal ledelseFysiske rammer
Hos politikere, forvaltning og lokal ledelseKompetenceudvikling
For lærere og pædagogisk personaleNetværk for kommunale naturfagskoordinatorer
For lærere og pædagogisk personaleSamarbejde på langs
Sammenhæng i uddannelseskædenSamspil
Mellem forvaltninger og relevante aktørerSærlige initiativer i en kommune
Lokale initiativer, nationale events og samarbejde på tværs