Gå til hovedindhold

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale

Kompetenceudviklingen spænder ofte over hele børne- og ungeområdet i en kommune. Der er fokus på udvikling indenfor og samspil mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Naturfagskoordinatoren kan spille en central rolle, da det ofte er den funktion i kommunen, der har overblikket over udviklingsbehovene og -potentialerne på alle niveauer i kommunen.

Den vigtigste ressource til styrkelse af kvaliteten af naturfagsindsatsen i praksis er pædagoger og naturfagslærere. Daginstitutioner, skoler og kommuner samarbejder løbende om at udvikle pædagogernes og lærernes kompetencer i kurser og uddannelsesforløb, der tilpasses de forskellige lokale ønsker og behov. Nationalt set er behovene for naturfagslærene centreret omkring løftet til undervisningskompetenceniveau, særligt uddannelse af flere natur/teknologilærere.

De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb, der giver det bedste udbytte. Der er efterhånden bred enighed om:

  • at forløbene skal have et stærkt fokus på at udvikle den konkrete praksis til gavn for vores børn og unge
  • at forløbene skal have en længere varighed - typisk over flere år
  • at forløbene har indbygget en vekselvirkning mellem kursusdage med eksterne undervisere og udvikling i egen praksis hjemme på institutionen
  • at man samler mange pædagoger, naturfagslærere eller naturfagsteams i en kommune i samme forløb

Denne type forløb kræver en stærk koordination og løbende opfølgning, som kan være en central opgave for den kommunale naturfagskoordinator.

Hvad siger anbefalingerne til den nationale naturvidenskabsstrategi?

 

2.2 a Kommunerne etablerer faglig sparring og kompetenceudvikling for pædagogisk personale. Professionshøjskolerne igangsætter koordinerede indsatser for kompetenceløft af pædagogisk personale.

2.2 c Skoleledelser i grundskolen prioriterer fuld kompetencedækning i natur/teknologi, biologi og geografi i 2020 og understøtter en højere kompetencedækning gennem både skemalægning og efter- og videreuddannelse inden for fagene.                             

3.2 c Alle kommuner etablerer faglige fællesskaber, fx i form af netværk, for naturfagsundervisere og pædagogisk personale, der giver dem adgang til ny viden og styrker udviklingen af deres arbejde.

3.3 b Ledelser på hver enkelt grundskole og ungdomsuddannelse sikrer, at lærerne og det pædagogiske personale regelmæssigt mødes i faglige fællesskaber, fx ved at oprette og målbeskrive faggrupper/teams.