Gå til hovedindhold

Erfaringer med fælles prøve

Fra lodtrækning til prøve

 

Eleverne trak fokusområdet

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

De formulerede problemstillingen...

Konservering bruges med det formål at forlænge holdbarheden af fødevarer. Hvilke teknologier man bruger til at konservere fødevarer, og hvilke konserveringsmetoder er bedst i forhold til sundhed og miljø?

...og arbejdsspørgsmålene

Mikroorganismer:

  • Hvor hurtigt formerer bakterier sig?
  • Er der flere bakterier i en udløbet mælk end i en frisk?
  • Hvad er en bakterie? Og hvad er en svamp?
  • Hvordan er skimmelsvampe skadelige for mennesker? Hvordan påvirker de kroppen?

Konservering:

  • Er konserveringsmidler udelukkende en god ting?
  • Hvordan er kål konserveret, og hvilken betydning har det for os mennesker?
  • Kan man fryse en mælk ned, før den er udløbet? Og vil den så efter udløbsdatoen stadig være frisk?
  • Hvad er forskellen på rugbrød lavet af surdej og rugbrød, der ikke er lavet på surdej?

Madspild:

  • Hvad er forskellen på “mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”? Og hvorfor er holdbarhedsdatoen, som den er?
  • Hvad gør EU med overskydende mad?
  • Hvor er der mest madspild i verden? Og er bakterier og madspild uafhængige af hinanden i hele verden (som det er tilfældet i DK)?
  • Næringsstoffer:
  • Hvad er protein?
  • Hvad er fedt?
  • Hvad er kulhydrat?

De belyste problemstillingen ved

Undersøgelser

  • Undersøgelser af bestrålet gærs evne til gæring af sukkervand til alkohol
  • Undersøgelse af bakterievækst i mælk (frisk og udløbet samt mælk, der har været frosset)
  • Undersøgelser af bestråling som konserveringsmetode (jordbær)
  • Dyrkning af bakterier og svampe og efterfølgende “nøgling”
  • Undersøgelse af holdbarhed i fermenteret kål
  • Påvisning af fedt, kulhydrat og protein

Modellering

  • Statistik over madspild
  • Verdenskort med madspild indtegnet for forskellige verdensdele
  • Model af bakteriecelle
  • Kemisk reaktionsligning for gæring af sukker
  • Filmklip med “mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”

Perspektivering

  • Programmering af madspilsapp i værktøjet “Build-An-App”

Naturfagslærerne havde formuleret uddybende spørgsmål til gruppen

  1. Modellering: Hvilke energiomsætninger finder sted, når fødevarer nedbrydes? Tegn en model, fx en energikæde.
  2. Perspektivering/kommunikation:Hvordan vil I vurdere sundhedsproblematikker knyttet til konservering med ioniserende stråling? Hvilke argumenter kan I finde for/imod anvendelsen?
  3. Modellering: Konstruer en model af et stofkredsløb i naturen, der kan påvirkes af menneskets brug af resurser, fx kunstgødning eller pesticider.
  4. Perspektivering: Hvilke typer madspild er karakteristisk for forskellige typer lande?
  5. Undersøgelse/perspektivering: Undersøg om fødevarer eller dele af fødevarer kan anvendes som energikilde, fx til produktion af varme og elektricitet. Hvilke problematikker knytter sig til anvendelsen af biobrændsel?


Del og stjæl problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Klik ind på syv padlets herunder og bidrag med eksempler på elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål, i al deres mangfoldighed. På de enkelte pablets, der fungerer som en slags digitale opslagstavler, kan du se eksempler på elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål, og bidrage med egne eksempler. 

 

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
 

 

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
 

 

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
 

 

Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
 

 

 

 

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
 

 

 

 

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår


Selvvalgt fællesfagligt fokusområde 

tværfaglig