Gå til hovedindhold

Advarselsmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

Deltag i den danske CanSat-konkurrence 2017

Igen i 2017 afholdes CanSat-konkurrence for gymnasieelever i Danmark. Finalistholdet går videre til den europæiske CanSat-konkurrence, som afholdes et sted i Europa i slutningen af juni 2017.

Den 28.-30 marts 2017 afholdes den danske konkurrence om at bygge og opsende en dåsesatellit med udvalgte sensorer, opsamle data og præsentere projektet for et ekspertpanel.

Fysik med dåsesatellitter

Arbejdet med CanSat indeholder de fleste elementer af fysik B, bortset fra radioaktivitet og kvantefysik, både i forhold til læreplan, undervisningsform, inddragelse af it-udstyr, databehandling og -opsamling. Til den danske konkurrence er der plads til 6 deltagende hold à hver 4-6 elever samt en gymnasielærer pr. hold. Finalist-teamet i den nationale konkurrence vinder en plads i den europæiske konkurrence og får ophold betalt.

CanSat-konkurrencen arrangeres af AAU Space Center og Naturvidenskabernes Hus i samarbejde med Nordisk ESERO.

Den danske mission kommer til at indebære måling af tryk, acceleration og temperatur, samt en yderligere mission, som bliver offentliggjort i december 2016.

Praktisk om CanSat-konkurrencen

Målgruppe: Gymnasieelever

Tid: 28.-30. marts 2017

Sted: Midtjylland med 2 overnatninger på vandrerhjem/lejrskole.

Pris for deltagelse: Gratis, der skal dog selv betales for materialer til CanSats og transport til konkurrencested.

Tilmeldingsfrist: 13. januar 2017 via online formular på denne side.

Konkurrencen forløber over tre dage (28. - 30. marts), og opsendelsen sker et sted i Midtjylland. Eleverne ankommer om formiddagen den 28. marts. Eleverne transporteres fra lejrskole/vandrerhjem til opsendelsesområdet med bustransport.

 

 

Tidsplan for 2017 konkurrencen

December 2016

Guidelines for dansk konkurrence udkommer fra Natuvidenskabernes Hus.

13. januar 2017

Tilmelding til national konkurrence på www.astra.dk/cansat17

1. februar 2017

Detaljeret tilmelding ”Proposal form” sendes til ttp@nvhus.dk

24. Februar 2017

Progress Report 1 - jf. guidelines for Dansk CanSat konkurrence afleveres til ttp@nvhus.dk

21. Marts 2017

Progress Report – Final Design Document afleveres til ttp@nvhus.dk

28. – 30. marts 2017

Dansk konkurrence. Vinderen går videre til den europæiske konkurrence.

Ultimo juni 2017

Europæiske konkurrence, hvor vinder af DK konkurrence deltager.

                

Skabeloner til proposal og design reviews findes i menuen til højre. 

Der er lukket for tilmelding, men er du interesseret i at vide mere og få tilsendt information, når vi har nyt om konkurrencen og opvarmningen frem imod denne, så kontakt projektleder Thomas Tyrre Pedersen på ttp@nvhus.dk.