Gå til hovedindhold

Min økologiske gårdbutik

Abstract

Bæredygtighed er et ofte et meget abstrakt begreb, for hvordan skal man sørge for, at fremtidige generationer har mulighed for at få opfyldt deres behov fx omkring adgang til sunde fødevarer, når man også skal sørge for at man selv i nutiden lever hensigtsmæssigt, både i forhold til miljøet, sikring af et ordentligt personligt indtægtsgrundlag og et sundt og betydningsfuldt socialt liv?

På erhvervsskolen i Viborg arbejdede elever på Hotel- og restaurantskolen på grundforløb 1 med bæredygtighed i et 4-ugers projekt. Eleverne afprøvede et nyudviklet læremiddel om bæredygtighed, rettet mod netop fødevareuddannelser. Kompetencer indenfor bæredygtighed efterspørges i stor stil af arbejdsmarkedet, så det er vigtigt at eleverne i deres uddannelser opøves i at medtænke det perspektiv.

Erhvervsuddannelserne er især kendetegnet ved at have et meget konkret indhold, rettet mod et ganske bestemt fag/ fagområde, så det er umiddelbart en udfordring at bringe det mere abstrakte perspektiv om bæredygtighed i samspil med uddannelserne. Læs mere i artiklen om, hvordan det kan gøres og hvordan det kan videreudvikles.

Forfatter

Ole Kronvald er konsulent i Astra*, Nationalt center for læring i natur, teknik og sundhed. Er uddannet lærer og har en Master i Læreprocesser. Ole har været projektleder for projektet UBU Indsats 2013/14.