Gå til hovedindhold

Indkomne bidrag til strategiprocessen

Herunder kan du se indsendte forslag til løsninger på udfordringer:  

 

 

Omgående - på kort sigt

 

Udfordring:

Som matematik underviser på et universitet, ser jeg en udfordring i matematik niveauet som de nye studerende fra gymnasiet / htx kommer med. De studerende er gode til at anvende CAS (computer algebra systems) værktøjer når der skal løses matematik opgaver, det ser desværre ud til at være på bekostning af deres evne til at løse opgaverne med papir og blyant.

Se evt. https://tidsskrift.dk/index.php/mona/article/view/71510

Løsningsforslag:

At der lægges større vægt på beregninger med papir og blyant i gymnasiet / htx. Evt. kan systemer som KhanAcademy benyttes til at støtte de studerendes læring, ved at give dem de hints som der er behov for.

Hvem skal gøre det?:

Gymnasier og HTX'er skal tilrette undervisningen så der er mere vægt på beregninger i hånden.
Længere oppe i systemet (uddannelse og forsknings ministeriet) skal kravene til undervisningen / eksamen tilrettes så der bliver lagt mere vægt på beregninger i hånden og derved direkte opfordre gymnasielærerne til også at flytte fokus.

Indsendt af: Henrik Skov Midtiby

 

Udfordring:

At underviseren så nemt som muligt kan finde de relevante naturvidenskabelige tilbud/muligheder for det pågældende emne som ønskes behandlet.

Løsningsforslag:

Der skal laves en hjemmeside, som samler ALT. På hjemmesiden skal naturvidenskaben som det første være emneopdelt, så underviserne hurtigt og effektivt kan gå ind og se hvilke muligheder der findes (tilhørende undervisningsmateriale skal også ligge klar). Derefter kan emnet underopdeles (fx efter geografisk placering, klassetrin, økonomi) alt efter hvordan det passer brugerne bedst. Hvis emnet fx er ”vand” skal aktiviteter inden for dette emne ligge samlet, fx læsestof, forsøg (af forskellige sværhedsgrad), aktuelle foredragsholdere, links til relevante camps, osv

Hvem skal gøre det?:

Astra skal som udgangspunkt være tovholder. Blandt andet med først at indsamle helt præcis viden om hvad brugerne ønsker samt at sørge for at anvendelighedsgraden er høj. Idéen er umiddelbart at udbyderne af aktiviteterne på siden selv skriver/opdatere deres aktivitet.

Indsendt af: Ditte Falkenberg

 

Udfordring:

Naturfag er vigtig, bare ikke for mig. Et udsagn som mange unge i Danmark kan identificere sig med. Et udsagn som gør, at de unge ikke vælger en uddannelse inden for de naturfaglige områder. Ser vi denne problematik i forhold til Rapporten Piger i Science, Technology, Engineering and Mathematices ( STEM) så peger dennen kortlægning på at især piger ikke vælger uddannelse inden for STEM fagene på grund af følgende faktorer:
- Tro på egne evner
- Lærernes forventninger og opfordringer
- Forældrenes holdninger
- Samfundets reproduktion af kønsroller/forventninger.

Der ligger i min optik et stort arbejde for at få de unge til at interessere sig for naturfag både som almen dannelse og uddannelse valg.

Løsningsforslag:

Der ligger et stort arbejde på flere områder.
Naturfag og matematik skal være interessant og spændende igennem hele grundskolen, hvis ikke de unge mennesker som skal vælge uddannelse efter 9. klasse har en interesse for matematik og naturfag som er det ikke de områder de vælger på ungdomsuddannelsen og videre frem. Hovedopgaven ligger i af naturfag og matematik skal opleves og udforskes i et samarbejde mellem fagene.
Vi skal sikre at både lærerne og eleverne i grundskolen begejstres af naturfag og matematik fra start til slut. Det kræver en langsigtet indsats som starter med fokus på Natur/teknologi, matematik i indskolingen og på mellemtrinnet i grundskolen.

Hvem skal gøre det?:

Først og fremmest ligger ansvaret i skolen/kommunen. Det er ude i grundskolen frøet skal spire. Men skal det blive en succes bør alle niveauer i uddannelsessystemet være med og vi skal have erhvervslivet med ind over.
Eleverne skal opleve, at naturfag og matematik ikke bare er fag i skolen, men en del af samfundet.

Indsendt af: Mogens Hansen

 

Udfordring:

Stor mangel på dataloger og it-kyndige herunder mangel på undervisere som:
- kan undervise i faget i folke- og gymnasieskolen
- kan efteruddanne nuværende lærere.

Dertil mangel på kvinder i datalogi/IT.

Løsningsforslag:

Indføre datalogi/informatik som et fast fag i folkeskolen og gymnasiet og skabe tidlig interesse for faget.

Hvem skal gøre det?:

Undervisningsministeriet, industrien og it-uddannelser.

Indsendt af: Trine Brøndt Nielsen

 

Udfordring:

Der mangler synlige rollemodeller indenfor naturvidenskab og teknologi, og indblik i de karrieremuligheder/arbejdsliv, en uddannelse indenfor naturvidenskab og teknologi giver adgang til.

Løsningsforslag:

Mere undervisning skal basere sig på cases fra virkeligheden, fx fra en virksomhed eller en teknisk forvaltning i en kommune. Eleverne skal i arbejdet møde rollemodeller, der arbejder med problemstillingerne til dagligt. Der skal inviteres flere gæstelærere ind, som kan perspektivere undervisningen.

Hvem skal gøre det?:

Kan ikke gøres af en gruppe alene - skal gøres i fællesskab. Og viljen og frirummet skal være der til at gå ud over den almindelige tilgang til undervisningen.

Indsendt af: Mai Louise Agerskov

 

Udfordring:

Der mangler ressourcer til samarbejde mellem grundskoler og gymnasier/universiteter. Viljen er der, men der mangler løn til de frivillige studerende, der indgår i samarbejdet.

Løsningsforslag:

Grundskolerne har ikke ressourcerne, så der skal vel laves en pulje af en art, som man kan bruge til aflønning.

Hvem skal gøre det?:

Muligvis skal samarbejdsinstitutionerne have sat penge af til formålet i deres budgetter

Indsendt af: Annelise Kjær

 

Udfordring:

Vi mangler arbejdskraft indenfor de naturfaglige fag. Der gøres en hel del på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er vigtigt at frøene bliver sat allerede i grundskolen. Flere skal gå den naturfaglige karrierevej. 50% af eleverne i 9. kl. udtaler at de ikke skal have noget med naturfag at gøre i deres videre uddannelsesforløb. Det tal skal sænkes.

Løsningsforslag:

Det er vigtigt at gøre eleverne interesserede i at gå den naturfaglige vej. Ved at producere videoeforløb hvor virksomhederne dels bliver præsenteret som et fedt sted at arbejde, og samtidig stiller en udfordring til eleverne, som de skal verificere i deres lokalområde/netværk.

Hvem skal gøre det?:

UCSJ og SkoleFlip er gået sammen om at udvikle dette læringsforløb. Et forløb der bygger på innovation og modellering. IBM, Novozymes, Haldor-Topsøe, Coloplast og SEAS-nve er med på projektet. Projektet skal finansieres af fonde. Derfor kunne Astra være en mulig samarbejdspartner for at få løst opgaven og udgive materialet gratis til så mange skoler som overhovedet muligt.

Indsendt af: Lars Udengaard

 

1-3 år - mellemlang sigt

 

Udfordring:

Naturfag er bestemt et dannelses fag. Derfor er det vigtigt at eleverne får autentiske, relevante, meningsfyldte læringoplevelser, som kan motivere og inspirere dem: De skal udfordres og gennem egen undre og nysgerrighed motiveres til at blive klogere på deres omverden, så de på sigt kan forholde sig fagligt og kritisk i de naturvidenskabelige debatter. Men det kræver de ved, hvad der drejer sig om og får et forhold til det. Det er svært at undre sig over noget man ikke kender og har erfaring med, fx naturen, ....

Løsningsforslag:

Derfor mener jeg, at alle eleverne i løbet af deres skoletid skal tages ud i deres lokalområde og lærer mere om natur, erhverv, ledelse, m.m.
Det kan gøres/sikres ved at udarbejdet en progressionsplan i alle kommuner (lokalt), som skal sikre at eleverne uafhængig af lærere og skolens beliggenhed kommer ud i skoven, ved stranden, på forbrændingen, m.fl. Alle kommuner bør fx indgår være en del af projektet "Skolen i virkeligheden", for at få overblik og kvalitets garanti i forhold til alle de eksterne læringsmuligheder målrettet skolerne. En sådan portal kan lette arbejdet i udarbejdelsen af en progressionsplan og derved spare tid i det forberedende arbejde.

Alle børn i Danmark bør fx have erfaring (hands on) med livet i havet, skoven, vandhullet og marken. Det kan fx gøres ved at ansætte en naturvejleder i alle kommuner, der konkret kan tage eleverne med ud/inspirere lærene/pædagogerne til at tage eleverne/børnene ud. Herved møder de den autentiske person og natur. En specialist i lokalområdet, der er vantil at arbejde med børn og unge i uderummet. Det gør en forskel.

Hvem skal gøre det?:

En lokal progressionsplan (gerne fra 0-18 år) udarbejdet i samarbejde mellem lærerne/pædagogerne, eksterne læringstilbud og meget gerne med en konsulent fra forvaltningen/proceskonsulent som koordinator og tovholder for processen. En progressionsplan skal sikre at alle tilnærmelsesvis får samme vilkår og indsigt i den verden de er en del af.

Indsendt af: Inge H. Christensen

 

Udfordring:

En øget interesse for faget natur/teknologi i skolen, med mange ud af huset oplevelser - besøg vandhullet, besøg fjorden, besøg renseanlægget, besøg .... tid til at gå i dybden før - under og efter besøget.

Løsningsforslag:

Ressourcer til besøgene i naturen/virksomheden fx to voksne pr. klasse og økonomi til de ekstra lærertimer.

Hvem skal gøre det?:

Lovkrav alle N/T timer læses af to undervisere med liniefag eller tilsvarende kvalifikationer.

Indsendt af: Jim Karlstrøm Jensen

 

Udfordring:

De kommende 30 år vil jordens befolkning vokse markant og samtidig sker en økonomisk udvikling med stor tilvækst i middelklassen. Denne udvikling medfører et stort ressourcebehov, som den lineære brug-og-smid-væk-tilgang er utilstrækkelig til at imødekomme. Det er derfor afgørende nødvendigt, at vi bliver i stand til at tænke materielle ressourcer i et mere cirkulært perspektiv, som Ellen MacArthur-foundation anviser ved tilgangen i den cirkulære økonomi.
Emnet er tæt knyttet til FNs bæredygtighedsmål, hvor særligt det 12. mål om effektiv produktion og forbrug kan understøttes med mere cirkulære perspektiver.

Løsningsforslag:

STEM-strategien bør indeholde mål for, at STEM-uddannelserne giver kompetenceopbygning inden for cirkulær økonomi, så næste generation kan hjælpe frem imod en stadig mere optimeret udnyttelse af jordens ressourcer. Netop udviklings- og designfasen har afgørende betydning for produkters samlede miljøpåvirkning, hvor valget af råstoffer til produkter har stor betydning. Kan man fx anvende materialer, som er spild fra andre produktioner eller er en nemt tilgængelig ressource? Og kan produkterne videre fremstilles, så de både opfylder ønsker til brugsfasen, og hvor det tænkes ind, at produkterne samtidig kan bruges videre i en forsat genanvendelse af materialerne efter endt brug. Med andre ord, at materialerne tænkes ind i et cirkulært kredsløb, som udvider det hidtidige tilgang i en lineær forbrugsmodel med dens alt for store ressourcespild.
Ved udviklings- og designfaserne er der ofte involveret folk med STEM-uddannelser, og hvis de er i stand til at stille de rigtige spørgsmål og undersøge alternative muligheder, vil det kunne bidrage til en optimeret udnyttelse af jordens ressourcer.

Hvem skal gøre det?:

Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde moduler, hvor de studerende uddannes til at anvende tilgangene fra den Cirkulære Økonomi.

Indsendt af: Birgitte Ettrup

 

Udfordring:

Hvad ser du som den vigtigste udfordring, når naturvidenskab skal bidrage til alle børn og unges almene dannelse?
SVAR: At bryde den barriere/fordom blandt vores unge, som siger: "naturvidenskab er meget svært at forstå, det er hårdt at lære og også tit kedeligt. Naturvidenskab er kun for de kloge nørder".
Læg her til at dette, at det ikke giver meget "street credit" blandt de unge at være en nørd. Det er ikke in at være dygtig i skolen. Det er lige før du får bank af de andre, hvis du er for dygtig. Men... du må gerne være dygtig til fodbold eller anden sport. Det giver respekt.

Løsningsforslag:

Der skal afsættes mange ressourcer til udvikling af undervisningsmaterier og undervisningsaktiviteter, som sælger naturvidenskaben til de unge - på en helt anden måde end det sker i dag.
Det er p.t. lærerne, som med det sorte af neglene - om aftenen/i den sparsomme fritid - skriver lærerbøgerne (jeg er selv en af dem). Resultatet bliver herefter - middelmådigt.
Materialerne og aktiviteterne skal udvikles i tæt samarbejde med praktikerne - lærerne - som periodevis købes fra deres undervisningsjobs - for at kunne hellige sig opgaven 100%. Hvis det kun er de pædagogiske forskere, som bliver spændt for vognen - er det dømt til at blive en fiasko, da de ikke har den nødvendige indsigt som praktikerne (lærerne) har.
Undervisningsmaterialerne skal blandt andet inddrage den viden vi i dag har om hvordan hjernen lærer bedst. Pga. 68-oprøreret og opgøret med Den Sorte Skole, er dansk skoleforskning kørt af sporet. Den interesserer sig fx ikke meget for sammenhængen imellem hjernen, hukommelse og læring. Forskningen er som hovedregel ikke funderet i en naturvidenskabelig tilgang til læring.

Hvem skal gøre det?:

Det skal være et tæt samarbejde imellem forskerne, virksomheder, og ISÆR lærere (praktikere) og andre med viden på området.

Indsendt af: Jan Ivan Hansen

 

Udfordring:

Iflg. fysik/kemi fælles mål: "Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og transmission af data", udfordringen er at få ovenstående til for alvor at give mening i en fysik/kemi-, eller naturfaglig sammenhæng. Hvad kan man konkret arbejde med, og hvordan kan man arbejde med stoffet i den sparsomme tid i fysik/kemi, således at man skaber en sammenhæng med mere naturfaglig viden?

Løsningsforslag:

Konkrete eksempler på didaktisk begrundede undervisningsforløb, der kan give mening for en helt almindelig fysik/kemilærer i en folkeskole med begrænsede ressourcer, så der bliver mulighed for at arbejde med simpel programmering osv. i sammenhæng med naturfaglig viden.

Hvem skal gøre det?:

UCN, læreruddannelsen Aalborg i samarbejde med folkeskoler (læreruddanner, studerende, folkeskolelærer og elever i samarbejde)

Indsendt af: Niels Anders Illemann Petersen