Gå til hovedindhold

Sæt bevægelse i naturfagene: Hvad ved vi om…

Match spørgsmål og svar 
 

Fag: Alle naturfag
Klassetrin: Alle 
Læringsaspekt: Forhåndskendskab eller evaluering
Sted: Gymnastiksal, skolegård eller et andet sted med god plads 
Materialer: Spørgsmål- og svarkort til det aktuelle emne og masser af kegler

Organisering og fremgangsmåde:

  • Læg et kort under hver kegle, som stilles tilfældigt eller på rækker. 
  • Opdel eleverne i to hold, som står i lige lang afstand fra keglerne. Holdene skiftes til løse opgaven. 
  • To børn fra et hold løber frem, løfter hver en kegle og taler om, hvad de finder.
  • Hvis de har stik - dvs. spørgsmål og svar, der passer sammen - tager de dem med til gruppen. Hvis de ikke har stik, skal kortene lægges tilbage under keglerne, og eleverne skal prøve at huske, hvor de lå til næste tur. Eleverne lærer efterhånden at lytte til de andre grupper og bliver mere og mere strategiske omkring legen.
  • Du kan øge intensiteten i øvelsen ved at inddele klassen i flere hold og lægge flere kort og kegler.

Ideer til variation:

I natur/teknologi kan det være billeder af dyr, der skal kombineres med billeder af det, de spiser, eller hvor de lever.
I geografi kan det være spørgsmål og svar om lande, energikilder, klima og landskaber. 
I fysik/kemi kan det være materialer og stoffer, der skal kombineres med deres egenskaber og/eller anvendelse.

Mere inspiration til bevægelse?

Øvelsen indgår som et af flere eksempler i inspirationshæftet "Sæt naturfagene i bevægelse" .

Perspektiv

Bevægelse som struktur i den faglige undervisning