Gå til hovedindhold

Sæt bevægelse i naturfagene: Få styr på begreberne

Leg med begrebskort


Fag: Alle naturfag
Klassetrin: Alle
Sted: God gulvplads 
Læringsaspekt: Evaluering og repetition
Materialer: 10-15 laminerede kortpar, der passer til det forløb, der arbejdes med (lad evt. eleverne fremstille kortparrene).

Et kortpar består af et kort med et begreb og et kort med et billede eller en forklaring på begrebet. I biologi kan et kortpar være begrebet ‘mitose’ og et billede af en celledeling, i geografi eksempelvis begrebet ‘forkastning’ og et billede af to plader der skydes i hver sin retning, osv.

Organisering og fremgangsmåde:

  • Spred kort med begreber og kort med billeder/forklaringer ud over et stort areal.
  • Få eleverne til bevæge sig rundt mellem hinanden, og giv dem besked om, at de på dit signal tager hver et vilkårligt billede eller et begreb.
  • Det gælder nu om hurtigt at finde den makker, som ens billede eller begreb passer sammen med, og sætte sig ned. Det makkerpar, som sidst sætter sig ned, er ude af legen. 
  • Kortene med begreber og billeder spredes på ny ud på gulvet. Legen fortsætter, til vinderparret er fundet.

Mere inspiration til bevægelse?

Øvelsen indgår som et af flere eksempler i inspirationshæftet "Sæt naturfagene i bevægelse" .

Perspektiv

Bevægelse som struktur i den faglige undervisning