Gå til hovedindhold

Sæt strøm til - boost din undervisning i håndværk og design

Boost din undervisning med dioder og minielektronik og få nye vinkler på de hårde og bløde materialer. Boost din undervisning med dioder og minielektronik og få nye vinkler på de hårde og bløde materialer. Vi sætter fokus på det fagfaglige, på det innovative og kreative. Ingen forkundskaber nødvendige.

Med dioder, ledende tråd og minielektronik får eleverne nye måder at udtrykke sig på i faget håndværk og design.
Minielektronikken egner sig godt til både hårde og bløde materialer, men også materialer som plexiglas og 3d-printede modeller kommer i spil. 
Gamle bukser bliver til supersmarte tasker med nye features indbygget. Bogmærket får lys i og kan tages med under tæppet i hulen, når der skal læses. Kreativitet og skaberlyst er på sit højeste, når der sættes fokus på at kombinere konkrete fagfaglige færdigheder med innovation og fantasi.

Tag på kursus og lær det grundlæggende om dioder, kredsløb og minielektronik og få inspiration og praksisnære ideer til at arbejde med bærbar teknologi, også kaldet wearables, i undervisningen. Her er plads til både nybegynderen og dem med større teknisk erfaring. Undervisningen i håndværk og design er det fælles udgangspunkt.

Projekter med bærbar teknologi, wearables, e-tekstiler og kredsløb er oplagte til fagfaglig undervisning i håndværk og design eller natur og teknologi samt til tværfaglige projekter med blandt andet matematik og billedkunst. Eleverne lærer at forstå, hvordan basale kredsløb fungerer, og hvordan disse kan bruges til at skabe nye udtryk. 

På kurset får du både mulighed for at arbejde praktisk med at sy med minielektronik og kredsløb samt inspiration til at lave dine egne forløb med elektronik kombineret med hårde og bløde materialer.